Fynboerne
1894-08-20
Afsender
Alhed Larsen
Modtager
Laura Warberg
Dokumentindhold
Onkel Lud skal rejse og Alhed skal bo hos familien Bacci i Rufina. De besøger familien og tager på bjergvandring.
Transskription
20nde [overstreget: J] August 1894
Kæreste Mor!
Med Blyant i Anledning af at jeg ligger ude i en Kastanieskov, ægte K., henrivende, ligger på Skraanigen af et Bjærg og skimter blaa Bjærge bagved Træerne. Lud ligger og sover her ved siden af, jeg var ikke søvnig, skriver derfor i Stedet.
Jeg synes, I skal have et Extrabrev for at blive lidt orienterede med, hvor lille Be opholder sig og færdes. – I Forgaars gik den af. Lud og jeg rumlede ud af Firenze Kl 6 Morgen paa Toppen af en velstoppet Omnibus. Det var dejligt at komme af Sted, de sidste Dage havde været haarde, vi havde naturligvis opsat alt lige til sidst, Ærinder, vi skulde besørge sammen, Vadskning og Strygning af alle mine Kjoler o.s.v. Luds Fødselsdag bestilte vi intet; Han blev glad ved Puden og Glasset. Vi tog sammen med den lille Bülow op til Fiesole at spise Frokost, d.v.s. en Dagv [overstreget: Dagv] elektrisk Sporvogn kørte fra os lige for Næsen af os, saa gik vi ind i et Trattori og spiste og afventede den næste. – Jeg sae [overstreget: sae] à Fiesole Kaffen med Likor og Cigaretter paa et henrivende Sted i Haven Aurora” under T [overstreget: T] skyggefulde Træer og den herligste Udsigt over Firenze. Saa gik vi rundt og besaa Fiesole. Resterne af et ældgammelt Amfitheater x,
Kirken x meget interessant, ogsaa Kirken for Resten, spiste saa til Aften paa samme herlige Sted og kørte endelig i Drosche og Maaneskin tilbage til Firenze. – Vellykket Eftermiddag. Som sagt, I Lørdags Morges gik den af. Fru B med Pige var i Rufina at tage imod os ["os" indsat over linjen] og Manden og Søsteren havde Frokost færdig da vi kom. Eftermiddagen gik med at drive den forfærdelig af og sove lidt, vi var jo lidt trætte, da vi havde været oppe 3½. Men Forandringen fra Firenze er dejlig; Luften henrivende frisk og styrkende, Maden smager storartet, jeg har ikke [tilføjet: ikke ] smagt Mage til Smør og Mælk, og æder med en Appetit, som jeg heller ikke har kendt i lange tider. Og endelig sover jeg med en Ro og Kraft, der er velgørende. Det er alligevel rart, ikke at være helt alene, man føler sig dog mere tryg. I Nat mærkede jeg ikke, at Teresina (Søsteren) tændte Lys og anstillede Jagt paa en Græshoppe der gjorde Spektakel hoppede og omkring paa mig! – I kan ikke tænke Jer, hvor de Mennesker ere elskværdige og nydelige imod mig og saa ere de saa kvikke og lebendige og parate til alting.
Fru B er som en pur ung Pige, skønt hun har en Dreng paa 6-7 Aar. I gaar Søndag var vi paa en dejlig Tur, vi besteg et Bjærg, d.v.s. Fortsættelsen af det vi er paa, det var en vældig lang Tur og stejl både op og ned. Men ikke det mindste anstrængende fordi Luften er saa henrivende, selv ikke i Middagssolen. Vi var 10 Mand, vores Værtsfolk, Giovanni og Rosina, et kosteligt aldrende Ægtepar; Konen har et storartet Humeur og Snakketøj og traver til trods for sine c. 50 Aar som en Gaselle op og ned af Bjærgene, Man er lun grinagtig; men Lud og jeg kunne desværre næsten ikke forstaa ham – Endvidere Herminia, Pigen og hendes Søster Isala, to vældig friske Pigebørn. – Vi spiste Frokost paa en Eng under nogle store Egetræer ikke langt fra et Hus. Derinde fik vi at vide, at naar vi vilde vente en Timestid kunde vi faa Ricotta. Det vilde vi nok. Saa fik vi imens Manden ud med en Stige og et Reb og vi lavede os en ["en" indsat over linjen] udmærket Gynge i et stort Træ. Saa spiste vi og drak Vin og fortsatte Turen til op paa Toppen, hvor der var et herligt Panorama. Vi fandt smaa nydelige Alpevioler. Masser af Brombær og Nødder. – Det var en dejlig Tur; kun trætter det mig en Del med det fremmede sprog, jeg maa jo endnu tænke mig svært om med alt, hvad jeg skal sige og det er anstrengende at tænke og tale på to forskellige Sprog. Nu vækker jeg Lud, vi skal hen at gøre Regnskab, det er det vi er kommen herud for H.[overstreget: H]
Senere. Han vågnede halvt og bad mig skrive til Berta, det har jeg nu gjort 3 Sider, nu skriver han videre; jeg ligger paa Maven og skriver paa Jorden og han lægger sit Brev paa min Ryg og skriver. Jeg er sønder knust over at Lud rejser, han er en storartet Kammerat. – Han rejser i Morgen tidlig. Manden Bacci og jeg tage med ind til Byen, jeg har glemt forskellige Ting f.Ex. at give Besked til Posten om mine Breve, jeg længes snart efter nogle Breve. Tak for Lappen i Luds Brev, Du er jo en hel Digter, har [overstreget: har] det skal vi rigtignok nok huske, naar Du en anden Gang vil sætte os til at lave Sange. – Endvidere vil jeg have noget mere Malervæsen herop her kan blive meget at gøre. – Vi skal op i nat Kl. 3 I Morgen Aften komme vi tilbage medbringende Onklen, den gamle Major, det kan blive sjov at faa ham herop. – Jeg glæder mig vældig til at være her i en halv Snes Dage, i denne dejlige Luft. Særlig naar jeg vænder [overstreget: vænder] vænner mig lidt mere til det italienske. – Vi har 3 Sovekamre og Spisestue og Køkken. Laver selv Mad. Fruen skriver op alt hvad vi køber, og siden deler vi. Det er jo nydeligt af dem paa den Maade at tage mig ind i Familjen. Det bliver vist 2,50 om Dagen, vi æder allesammen. Jeg skulde jo saa lave Mad ogsaae af og til, men jeg bliver vist tilbage, Fruen er saa flink og regner det for ingenting. Men en Dag skal jeg lave Brombærgrød. – Senere paa Aftenen.
Her er en farlig Tummel vi have lige spist og sidde om Bordet og jeg maa se mit Snit til at slutte Brevet. Det blive vist besværligt at skrive Breve her, her er intet Sted at sidde, - uden [overstreget: at] f.Ex i Skoven, men jeg er bange at Du Mor ikke sætter Pris paa usoignerede Breve. Men dette er et Extrabrev og saa – Kritik frabedes! – Nu kom der en skare ind med et Pindsvin de havde funden og som de var henrykte over. – Det er vist et slemt forstyrret brev, dette, men jeg haaber I blive glade ved at høre at jeg har det udmærket heroppe.
Nu kun 1000 Hilsner til Eder alle.
Skriv snart
Eders Be
Adr._ Alt._ Signor Adolfo Bacci
Rufina – per [overstreget: Ach]
Acone
Toscana _ Italia_
Fakta
PDFdansk
Brevet er dateret
Alhed tager i februar 1894 på en rejse til Italien med sine onkler. Hun bliver der til foråret 1895.
Ludvig Brandstrup tager i efteråret 1894 til København for at blive gift med Berta Hirschsprung. Parret kommer herefter til Firenze.
Adresse i brevet
Herminia -
Isala -
Onklen -
Rosina -
Adolfo Bacci
Vittoria Bacci
Berta Brandstrup
Ludvig Brandstrup, billedhugger
- Rübow
- Rufina, Firenze,Toscana, Italien
- Fiesole, Toscana, Italien
- Firenze, Italien
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Nej