1921-11-26

Søndag Aften den 26-11-1921

Kære Ugle.
Du sagde at du var indbudt til Sølvbryllup hos Grossereren i næste Måned og at du gerne vilde have Lasse med. Da det er før Juleferien tvivler jeg nu stærkt på at Skolen her giver sit Minde til en Bortrejse og Afbrydelse af Arbejdet igen, det kneb sidst med at få Tilladelsen, de siger at det er alt for forstyrrende og at det sætter ham for meget tilbage, og både hans Lærerinde og Læreren gør et meget samvittighedsfuldt Indtryk – og var bægge lige vanskelige at overtale sidst, så som sagt, jeg tror ikke, de giver Lov til en ny Forsømmelse. Men selvom det nu lod sig gøre, så har jeg gået og tænkt på at skrive til dig og bede dig opgive at få ham ind i Juleferien – både for hans og for vor Skyld, han selv ønsker det jo. Men han har så langt bedre af at blive i Ro på Landet noget længere Tid nu, han er et nervøst Barn og så er det for os meget vanskeligt, når han i den forholdsvis korte Tid han er her rejser ind i alle Ferierne, mens vi skal have Slidet med ham, du ved nok selv, at han er en Del adspredt, det er derfor ikke altid_ helt_ let at holde ham til, selv om han også kan være meget ivrig og meget sød ved Arbejdet. I de første 3 uger efter sidste Ferie var han meget vanskelig at have med at gøre, for hver Gang der var en lille Ting som ikke passede ham med Skolegang eller hvad som helst andet, kom ham imod: der er meget morsommere i København, der behøvede jeg ikke at læse, regne eller hvad det nu var, eller: der er så mange Folk og der er Butikker og der kører I i Sporvogn eller kommer i Zoologisk Have, eller der kommer jeg ikke så tidligt i Seng o.s.v., jeg tror du selv kan regne ud hvordan det er. Det anstrenger mig til Tider mere end jeg rigtig tåler og det tager også på Agnete – jeg vil så nødig tage det med Strenghed, om end jeg sommetider_ er_ nødt dertil.
Men nu er han faldet så meget til Ro og alle disse Ting er trådt så meget i Baggrunden at han igen er meget lettere at have med at gøre og leger frit og forstår at få nogle af de Glæder med, som Landlivet giver. Jeg forstår nok, at du kan længes efter ham, men for Drengens egen Skyld vil Ro nu være så langt det bedste og for vor Skyld i lige så høj Grad næsten, så jeg beder dig meget indstændigt indvillige i at han får denne Ferie her – du behøver ikke at være bange for at han glemmer dig, han hænger jo ved dig og er umådelig trofast. Når du forklarer dem i Kerteminde Sagen sådan, vil de også forstå det rigtigt – og du kan tro, for dig er det også bedst ikke endnu at få Ansvaret for ham og det Besvær, som altid følger med et Barn, i 14 Dage allerede igen. Endelig koster sådanne Rejser dog også en Del (selv om du er Gæst i Kerteminde) og endnu tjener jeg jo så godt som intet, så både du og vi er jo nødt til at passe på det bedste vi kan. Tænk nu lidt over det og prøv at forstå det fra det Synspunkt jeg gør gældende, så tror jeg, du giver mig Ret, og jeg tror ikke, du vil fortryde at gøre derefter, fordi det for Lasses Helbred og Udvikling i høj Grad er Ro og Stilhed det gælder at skabe.—
For dig er det vel egentlig ganske rart med Udsættelsen af Udstillingen, det er en bedre Tid og så kan du forhåbentlig få malet flere Ting endnu.
Vil du hilse Puf og Lysse meget fra mig og vær selv hilset, og så Agnete beder hilse.
Sigurd.