1923-10-24

Kære Muk!
Hvordan er det saa at blive Københavner??
Før sad jeg inde i Dagligstuen, men maatte fortrække ud i Køkkenet for at faa Skrivero. Onkel Las laver nemlig et farligt Spektakel, bare han skal skrive en Smule Brev og Tante Be maa diktere ham. Det er en meddelelse til en Bank og Onkel Lasse begyndte saadan: ”Min Kone meddeleler mig, at jeg skal meddele Banken saadan og saadan” el. ”Min Kone dikterer mig følgende”. Onkel Las gjerne dødssyg for Tiden fordi vi ikke har Raad til at drikke Snaps. Men det jeg vil fortælle var at Madsen som skulde sende Tante Be’s Pasteller er blevet syg og den anden som nu sender dem først kan i Morgen 8 Dage saa I maa nok hellere begynde at hænge op. Onkel Las har ingen Billeder; men naaar han holder Udstilling i Februar maa vi faa nogle der.

Tante Be er kommet hjem, meget raskere og friskere. Vi skal til at trave Ture sammen. – riktig lange Ture – hver Dag efter The.
I Dag har Tante Be og jeg plukket 25 Pund Katrineblommer til Syltning. Dem som sad yderst paa Grenene maatte rystes ned ved Hjælp af en Kost og vi maatte manøvere med et Lagen over et Vandhul, der er under Træet og saa kom er oven i Købet en Regnbyge midt i det hele. Nu staar de paa Køkkenbordet foran mig og jeg har snart Mavepine.

Mon det vilde være besværligt at sende mig mine brune Støvler med herover? Er de blevet i Birkerød gør det heller ikke noget. men de var helt rare at have at gaa Tur med.
Mon Bes ikke snart skriver. Hun kan jo give mig en Beskrivelse af mit Værelse
Hilsen til jer alle. Skriv snart! Lomme.