1895-4

Kæreste Mor!
Jeg har i Dag faaet Eders Breve. Jeg kunde godt have været hjemme til Søndag, hvis min Rejse ikke havde været et Løb med store Forhindringer. Mit Brevkort fra München var for saa vidt ”falsk”, som det meldte noget om den store Sjælevaande jeg var i. – Nu skal du høre, min store Kuffert har været borte 4 Dage, og jeg havde tilsidst opgivet Haabet om nogen Sinde mere at se den. Jeg var naturligvis aldeles ulykkelig, da den indeholdt alt, hvad jeg ejer og har, - Kjoler Smykker, Malerier – kort sagt alt, - en halv Lommekam var i 4 Dage hele min Bagage. – Sagen forholdt sig saaledes: den var expederet fra Venedig til Grænsebyen Ala, [tilføjet: østrigsk Grænse] hvor den skulde fortoldes. Da vi kom der om Aftenen var den der ikke. Told [overstreget: ex] inspektøren lovede at expedere den til München, hvis vi gav ham Garantisedlen. Vi ømmede os lidt ved at give ham dette vort eneste Bevis, men da han erklærede, at han ellers intet kunde udrette, fik han den. – Den ene Dag gik imidlertid efter den anden uden spor af Kuffert, saa Du kan tro, jeg var aldeles ulykkelig. Og Trøst fik jeg ikke meget af, - Beckett kendte 20, der havde mistet deres Kuffert, den ene i Østrig. Og alle erklærede de, at [overstreget bogstav] italienske og østrigske Embedsmænd er noget Rak. Vi henvendte os i det dansk-svensk-norske Konsulat, og Konsulen, en elskværdig Tysker lovede at tage sig af det. – Og dette gjorde vist nok, at vi fik Kufferten. Da [overstreget: jeg]
Asnet dernede fik Telegram om, at det danske Konsulat vilde tage sig af Sagen, bekvemmede han sig endelig til at svare, at Kufferten var afsendt, - de andre Telegrammer ænsede han aldeles ikke. – Du kan tro, det var væmmelige Dage. Jeg piskede mellem Konsulat, Telegrafstation, [overstreget ord] Ilgods, Fragtgods og Toldgodsexpedition. Navnlig den sidste Dag var ækel, Beckett var rejst, han kunde ikke blive der længere, saa jeg gik alene der og snakkede tysk, og mit Mod var under Frysepunktet. – Endelig i [overstreget: E] Gaar Eftermiddag Kl. 4½ ankom den. Rørende Gensyn. – Der var akkurat Tid at faa den efterset af Tolden, faa Billet og komme af Sted. Kl. 5½ sad jeg i Toget og rullede af hertil, hvor jeg ankom i Morges. - - Men det værste ved det er, - nu da jeg har faaet Kufferten – at det har været en forfærdelig dyr Historie, - Tænk, alene Kuffertens normale Billet bliver en 35 Kr, hvad jeg ikke har anet og saa alt dette extra, - Ilgodspenge, Telegrammer, (en Dag 6 Mark) Drikkepenge, forlænget Ophold i München og anden Kl. hertil, da jeg ikke kunde rejse alene paa tredje; jeg er forfærdelig ked af det, tænk jeg har maattet telegrafere efter flere Penge til Lud og maa nu vente paa dem, de kunne tidligst komme i Morgen Eft. Ellers stak jeg gærne af i Morgen tidlig; saa jeg kunde være hjemme Søndag med Iltoget. [overstreget: I] Og Beckett kan ikke laane mig, han har kun lige til. Meningen er at rejse herfra Søndag Aften eller Mandag Morgen. Jeg skal over København, der er ingen billigere og hurtigere Rejse. - - -
Ja, det var sandelig ikke noget morsomt Brev! Og jeg maa slutte nu. Jeg er ganske rundtosset af den Kørsel i Nat, - 13-14 timer – Og saa led jeg baade af Tørst og Sult; Jeg glemte i Travlheden helt at faa noget med saa fra i Gaar Frokost til i Dag til Morgen fik jeg ikke saa meget som en Draabe Vand!! – Nej, jeg er snart træt af de Rejseæventyr. – I mener maaske, at der maa være sket noget upraktisk med den Kuffert, - man skulde næsten tro det men vi gjorde det i den bedste Tro; Luds Kasser hjem har kostet Masser af Penge, var flere Maaneder undervejs og kom i beskadiget Tilstand. - - Sørgeligt, at jeg ikke kan være med Søndag da I alle ere sammen. - - Jeg tænker da, I faa dette Søndag.
De kærligste Hilsner
Alhed