1895-3

Kæreste Mor!
Endelig i Gaar kom da dit Brev! Du havde jo lovet at skrive igen Mandag d. 17de, saa jeg ventede det om Torsdagen; først næste Torsdag kom det saa det var en hel Uge, jeg gik og ventede forgæves, jeg blev meget urolig tilsidst. Nu haaber jeg, at det til Gengæld varer meget kort, inden jeg igen hører fra Eder! – Jeg har været meget paa Farten i den sidste Tid, saa jeg har en Del at berette om. - - Jeg slap nok med Ring, nævnede saa vidt jeg husker paa Brevkortet, at vi skulde ud at spise til Aften sammen med ham, inviterede af ham. Det var meget vellykket; han er en brillant éen. Desværre var Lud ikke med, da den gamle Cigar Hirschsprung (Bernhard) var kommen herned og Lud maatte trække om med ham. Efter Aftensmaden gik vi hen hos ”Cornelio”, en stor Café, hvor der er en Have, der helt er omgivet af Blaaregn i Espalier. De danne et fuldstændig tæt Tag over Hovedet, det ser pragtfuldt ud. Udenfor Døren traf vi paa Clement og to Nordmænd, Eiebakke og Erichsen, (den smukke); vi satte os ved et Bord og bestilte kaffe og Likør. Lidt efter ankom Lud, han havde faaet den gamle hjem i Seng og var nu ude at lede os op, anede ikke, hvor vi var gaaede hen. Nu var vi jo ["gaaet" overstreget] bleven et større Selskab, vi sad og havde det voldsom hyggeligt og gemytligt, det er nogle livlige og ungdommelige Mennesker baade Ring og de tre andre. Rottbøll er jo noget tør ved saadan en Lejlighed, han sidder og tysser saa utaaleligt paa lille Fru Pelle ["Pelle" overstreget], naar hun [udstreget ord] ler højt; men heldigvis rager han sig gerne ind i en lærd Samtale med en eller anden, inden der er gaaet ret lang Tid, og saa kan den lille faa Lov at more sig i Fred. – Dagen efter traf jeg Lud og Hirschsprung oppe paa Samlingerne. H. havde set mig to Gange før, sagde han, éen Gang oppe hos Krog, da jeg var deroppe allerførste Gang at præsentere mig sammen med Lud, og nogle Dage senere da jeg var ude at bese Fabrikken - - Den næste Dag var jeg svært engageret. Først var der bleven tilbudt Fru R. og mig Billetter til en stor Koncert af to engelske Damer; dem kunde vi desværre ikke tage imod, da vi havde bedt fremmede til om Aftenen, Ring og en Dr. Kofod, Halvfætter til Rottbøll. Til denne Lejlighed lavede jeg Katrineblommekage. De kender den ikke her, saa jeg lavede den helt paa egen Haand, den blev vellykket, og gjorde meget Lykke. – Mens jeg gik og lavede den kom Lud. – Han skulde invitere mig fra Hirschsprung til Aftensmad og Theater bagefter. Det traf jo lidt uheldig sammen med det andet, men da Billetterne var købte, havde jeg jo intet Valg. – Jeg mødte Kl. 7 hos ”Mellieu”, en meget fin og god ”Restorant”. Salen, vi sad i, var flot udstyret med Blomster og Planter, Væggene var helt dækkede med grønne Trær, der naade til Loftet. – Vi spiste en fin lille Middag eller lettere Aftensmad: Sardiner Radiser, Smør og Brød – Suppe med engelsk Silleri og andet grønt - Brisler med Champignon – stegt Høne med Salat – Slikasparges – Is (Vanilje og Frugtis) – Brød og fin Ost – Frugt (alt muligt) – Kaffe og Likør. – Vi spiste flittig i to Timer, men der matte ogsaa arbejdes tappert, naar hver skulde naa at spise for næsten 8 fr! Regningen blev paa 23 fr! – Jeg synes rigtig godt om Hirschsprung, han er meget elskværdig og ligefrem. – Saa gik vi i Theatret, hvor vi kom en Time for sent, hvilket ikke gjorde noget, da vi alligevel ikke forstod noget af Handlingen, og Musikken var ikke kønnere, end at vi kunde faa nok paa to Timer. Det var Operaen Fallstaff, Musik af Verdi. Det var noget temmelig Gøjl, men der var smukke Sangstemmer, navnlig to Damer sang ganske dejligt. Det var morsomt at sidde og se paa de smukke og pyntede Italienerinder i Logerne (vi sad paa fine Pladser til 8 fr pr Stk.) Der sad en pragtfuld en i Nærheden af os, for det første var hun meget smuk af Naturen, og for ["for" overstreget] dertil var hun klædt aldeles overdaadigt paa, sort Fløjls Kjle ["Kjle" overstreget] Kjole ganske oversaaet med Diamanter. – De fine Italienerinder ere forfærdelig elegante, de gaa paa Gaden eller rettere køre i deres Ekvipager i de fineste lyse Silkedragter, hvad de har paa til Stads, kan jeg ikke begribe.
Jeg nævnede nok ogsaa Nolles Søster med Navn paa et Brevkort. – En [tilføjet: Morgen] Dag, da Lud og jeg netop var gaaet her ud af Døren for at gaa ind til Byen, kommer der en Droscke kørende, og jeg ser til min Forbavselse Lud sætte op i den med et Spring. Det var saa dem, en stor gemytlig [overstreget ord] svensk Arkitekt ved navn Salomon Sørensen og [indsat: hans] Kone Emma Nolle, der lignede denne sin Broder umaadelig meget. De var kørt herop for at spørge Konsulen om Luds Adresse! Et grinagtigt Sammentræf! Lud og jeg kom saa op i Droschen og vi travede rundt [overstreget ord] sammen hele Dagen, spiste Frokost hos ”Mellini”, gik i Baboli og paa Museer. Det var flinke unge Folk. - - - Det er desværre et kedeligt Vejr i denne Tid det regner hver eneste Dag. Men heldigvis har jeg et Motiv i Gang i et Drivhus nede i Baboli, saa jeg kan male alligevel. – Jeg har stiftet Bekendtskab med nogle Gartnere dernede, saa jeg har faaet Indpas i nogle Anlæg og Drivhuse, hvor Publikum ellers ikke kommer. – En Dag fik jeg Øje paa et deligt Motiv inde bag en lille Gitterdør, det var en lille Terrasse, smækfuld af Blaaregn. Jeg spurgte nogle Have mænd, om jeg ikke kunde komme derind og male; ”impossibile” det tilhørte Overgiardinieren og var ganske privat. Jeg opgav det imidlertid ikke men holdt Vagt ved Gitterdøren indtil Gartneren selv viste sig. Ham gik jeg paa og Resultatet af en ”Samtale” blev, at jeg gærne maatte komme ”venga, venga Signorina e s’accomodi.” Kom, kom og gør Dem det behageligt! – Det er en stor og kraftig Mand, venlig og elskværdig paa 40-50 Aar. Han viste mig ind i Anlæget, gav mig en Buket Blaaregn og stolt gik jeg hjem. – Men – næste Dag og næste Dag styrtede Regnen ned og da jeg endelig kom den tredje Dag var Blaaregnen aldeles forpjusket og umalelig. Det var mig en stor Skuffelse. Men saa opdagede jeg nogle [udstreget ord] dejlige Senerarier inde i et Drivhus og dem gik jeg paa. Jeg tror det gaar godt med dem, Gartnerne ere meget tilfredse, saa de maa jo ligne i alt Fald. – Foruden den gamle Gartner er der 4-5 andre, hans to Sønner, to grinagtige Lømler paa 16 -17 Aar, der løber og opvarter mig, vil hente Stole med Rygstød o.s.v. den ene, ”Pierre”, har faaet stor Interesse for Malerkunsten, har købt sig en Farvelade og gaar nu og maler nogle [ulæselige bogstaver –selige] Billeder, som jeg skal sige ham ”Fejlene” ved. Endvidere er der to Gartnerelever, begge mørke generte og altid i stor Travlhed, der styrter som Raketter gennem Drivhuset og skeler hen til mig. Endelig er der en Neveu af den gamle Gartner, en nydelig, pæn Mand paa c. 25-30 Aar. Han har et stille tiltalende Væsen og et intelligent Ansigt, hvilket ellers ikke er Italienernes Specialitet. Han har været syg en Uges Tid, i Gaar viste han sig for første Gang igen. Han sad i over tre timer ved Siden af mig – det blev Regn, saa han kunde ikke gaa - og tænk var det ikke morsomt, han syntes, jeg var gaaet saa umaadelig frem i italiensk i den Uge! Det gik saa flot i Gaar, vi talte om alt muligt, endogsaa om Religion. Jeg forstod alt, hvad han sagde og fortalte ham ogsaa en Del om Danmark. Han skar nogle dejlige Blomster af Urtepotterne bl.a. en pragtfuld rød Rose og et Vidunder af en gul Nellike, og bandt en yndig lille Buket til mig. Han gav mig ogsaa nogle sjældne Blade til at presse i en Bog. – Det er morsomt, jeg har faaet Indpas der, mine Sager staae i et Kontor, Og de have vist mig, hvor Nøglerne hænge, saa jeg kan selv lukke mig ind. – Nu maa jeg skrive noget om Pakken jeg maa endelig have den stribede Nederdel og det linnede Liv. Ikke Støvler, men de brune Sko, blaa Kjole, Fotografier. Skulde der ikke være hvidt gammelt Moll, at jeg selv kan sy mig et Liv af?? Fru R. har gode Mønstre, her bliver vist gebummerlig varmt. Har jeg ikke et Par Silkehalvhandsker? – Der maa være lige saa mange Breve, der kan i Pakken Vilde ogsaa gærne have min Blendramme der kan skilles i 4 Dele. Hvis noget af dette maa tages fra paa Gr. af Vægt, maa det være Rammen og endvidere kan det blaa Liv sprættes fra Nedderdelen og tages fra; Nedderdelen er lang nok alligevel. – Send mig Clemses og Brunes Fødselsdage, men husk det. – Jeg læser italiensk paa egen Haand. Nu skal Brevet hen i Kassen, ellers naas det ikke. Læser ikke igennem. Venter snart brev igen. Roserne??
1000 Hilsner til alle – Alhed

Dit Hoved??