Menu

Fynboerne

1925-02-15

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen opholder sig igen på kroen i Henne Kirkeby. Vejret er klart og stille, og han nyder den dejlige natur. Han nyder roen og fortæller små nyheder til Alhed Larsen.

Transskription

Kirkeby 15 Februar 1925.

Kæreste Alhed!
Jeg kom godt herover i Aftes, d.v.s. lidt forkølet, der var ingen Varme i Kjertemindetoget og jeg frøs saa jeg rystede da jeg kom til Odense og i Jyllandstoget var der for varmt. Jeg løste Krydsordene i i Søndags BT fra Fredericia til Varde. Da jeg havde spist til Aften gik jeg i Seng og tog 5 Vitaminpiller og i Dag er jeg rask. Her er dejligt til Mrg. Rim og stille, saa Vesterhavet høres. Lærkerne synger og Stærene fløjter og Svaner høres nede fra Søen. Jeg har lige faaet Telefonbesked om at Kasserne er kommen de var der ikke i Aftes og Gammelgaard kører nu ned efter dem. Her er bleven saa pænt udenfor. Haven er tyndet ud og der er kommen Græsplæne, Pladsen foran Kroen er gruset og der er kommen Fliser fra Villaen til Kirkegaarden. Martin ligger og sover, han har været ude at spille i Nat. Tages Kone har faaet en Lille.
Mange kærlige Hilsner
Din
JL

Fakta

PDF
Brev

dansk

Datoen fremgår af brevet.

Henne Kirkeby
Tage -
- Gammelgaard
Martin Haahr
  • 6854 Henne Kirkeby
  • 5300 Kerteminde
  • 5000 Odense
  • Fredericia
  • Varde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien