Menu

Fynboerne

1897-04-29

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Peter Hansen har solgt et Roebillede til Kunstforeningen.
Johannes Larsen maler billeder af et pæretræ, guldregn og tulipaner.
Han skal rådgive Christine, om hun skal være ”malende dame”.

Transskription

Kjerteminde 29/4 1897.

Min egen Kæreste!
Tusend Tak for dit Brev, som [jeg] fik i Dag og især fordi Du kom her og var her de Par Dage, Du har Ret i at de vare dejlige. Et Par af Tulipanerne er sprunget ud, og ligesaa den store Kejserkrone, det vil sige der er kun en Blomst der har aabnet sig, den bliver helt gul, nærmest af Farve som en Paaskelilie. Jeg tegnede fire Gravgæs i Gaar, og det var Meningen, at jeg skulde have været færdig med den, men i Dag har jeg begyndt igen. Her var Brev fra Christine i Gaar, Peter har solgt sit Roebillede for 800 Kr til Kunstforeningen men det stod jo ogsaa i Politiken saa Du ved det naturligvis. Jeg vil for Resten sende Dig dit Brev, det er nemmere end at referere det, og saa faar Du jo ogsaa et dejlig fedt Brev. Hvad mener Du, nu skal det lægges paa mig, at afgøre om hun skal være malende Dame! Hun er for Resten sød synes Du ikke? Jeg skal have skreven til hende en af Dagene, men jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, jeg synes næsten at det er Synd at raade hende fra det, men alligevel. Jeg skulde egentlig over at se Udstillingerne, men nu skulde jeg jo til at male ude og naar jeg faar begyndt bliver der vel ikke noget af at komme af Sted og skal jeg vente til jeg er færdig med Pæretræet og Guldregn og Tulipaner kan det vel næppe blive Maj Maaned, saa det bedste var vel at stikke af strax. Nu faar Du ikke stort mere dels som Straf fordi jeg heller ikke fik mere end 3 Sider og dels fordi at Posten gaar strax. Agraren er ude at harve i Dag. Mange kærlige Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen
Kan du sende mig det Brev igen med det samme og lade mig høre hvad Du mener om det.

Omtalte genstande

Peter Hansens billede af Roer solgt til Kunstforeningen 1897. Hvilket?
Johannes Larsen maler billeder af et pæretræ og af guldregn og tulipaner.
Johannes Larsen omtaler et billede, han maler af fire gravgæs.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Kerteminde

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien