Menu

Fynboerne

1947-01-22

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Christa Knuth

Dokumentindhold

Johannes Larsen har sendt selvportrættet og en tegning til Doktoren. Han er spændt på, hvad Christa Knuth synes om selvportrættet.
Larsen må stoppe med at male på det store søbillede, da han ikke kan få brændsel.
Else og Ane og syge, og Andreas/Puf laver mad.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm

[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde

[I brevet:]
Kjerteminde 22 Jan 1947.

Kære Grevinde!
I Dag har jeg sendt Selvportrættet og en lille Tegning til Doktorens Fødselsdag; det er en af dem til Hans Hvass’s Bog. Nu er jeg jo meget spændt paa at høre hvad Du mener om Selvportrættet. Som sagt man aner jo ikke hvordan andre mennesker synes man ser ud. Det gaar stadig smaat frem med det store Søbillede. Desværre maa jeg holde op med det en af de første Dage, da Brændslet hører op og det er umuligt at faa mere. Saa det bliver nok Løgn med at faa det paa Udstillingen i Aar. Else og Ane ligger stadig. Puf laver Mad, men det har jeg nok fortalt før. Mange Hilsner

Din hengivne

Johannes Larsen

Omtalte genstande

Johannes Larsens illustrationer til Hans Hvass: Sjældne danske fugle

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Hans Hvass: Sjældne danske fugle. Gyldendalske Boghandel 1947. Illustrationer af Johannes Larsen

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Adressen er skrevet på kuverten

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth