Menu

Fynboerne

1934-03-14

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen har ryddet op i værkstedet.
Peter Klokker er blevet bestyrer af et savværk i Gribskov.
Ingeborg Rasmussen kommer til middag.

Transskription

Kjerteminde 14 Marts 1934

Kære Lysse!
Jeg glemte at sende Selmqvist´s Skrivelse med, her er den. Jeg har brugt de 3 sidste Dage til en haardt tiltrængt Oprydning paa Værkstedet og efter Programmet skulde jeg køre til Kirkeby paa Fredag hvor det er min Plan at benytte Tiden indtil Paaske til at gå i Marken med Scott og lave Skitser til Odensebillederne. Puf og Else kørte Fru Klokker til Færgen i Dag. De er flyttet til Nøddebo i Anledning af at Peter er bleven Bestyrer af et Savværk i Gribskov. Han har solgt sit herværende Savværk til Moderen, hvis Savværk brændte forleden sammen med Andresens Frøkulturbygning. Vi skal have Fru Jens Rasmussen til Aften, Menu: saltede Torsketunger som Hubert har sendt.
Mange Hilsner fra os alle tre
JL.

Omtalte genstande

Johannes Larsens udsmykning til festsalen på Odense Rådhus

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Kirkeby: Johannes Larsen tog ofte på jagt- og maleture ved Fiilsø og boede på Henne Kirkeby Kro.
Odensebillederne: 1934-1936 udførte Johannes Larsen freskoudsmykninger i festsalen på Odense Rådhus.
Andresens Frøkultur: se Emil Andresen i Personregister. EA købte den store, gamle købmandsgård beliggende i Kertemindes bymidte i 1887.
Torsketunge, hagekød af torsk er det stykke kød, der sidder under hovedet på en torsk. Man panerer kødet og steger det på panden. (Søgninger på Internettet jan. 2022).
Hubert er muligvis Hubert Paulsen.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje, A

Nej