Menu

Fynboerne

1924-11-12

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen har gjort et stort lærred klar og skal til at tegne op på det. Han har været til en festlig sammenkomst. Skal med Bryggeren og Arenholt til Vinskoven. Bohrs har købt en akvarel med pibesvaner.

Transskription

Kjøbenhavn 12 Nov. 1924

Kæreste Alhed!
I Dag er det gaaet mig godt, Spartlingen fra i Gaar var tørret fint op og Lærredet saa vældigt godt ud. Thomas og jeg kvadrerede begge Lærreder og skruede Staffeliben bag paa det store og rejste det op, saa nu kan jeg begynde at tegne det op i Mrg. Formiddag. Det var en rigtig morsom Aften i Aftes med megen god Mad og endnu mere Drikke, og Smørrebrød og Øl og Snaps og til allersidst Champagne igen som jeg imidlertid lod staa da jeg havde faaet nok. Jeg kom først i Seng Kl. 4 i Mrg. og sov til den var 10.
Der var Skaarup, Dr. Normanns, Niels Hansens, Arenholt og en J.R.S. Warburg. Jeg tager med Bryggeren og Arenholt ud i Vinskoven Fredag Aften og hjem Søndag Aften. Det er meget snildt saa kan jeg faa alt mit Kluns med derud og tage Kufferten tom med hjem saa jeg kan have alt med naar jeg er færdig paa Christiansborg og tager endelig derud.
Jeg var henne hos Bohrs og fik en Cheque som jeg skriver paa og sender Esben Hansen med. Jeg har skrevet til Madsen om at tage Aquareller ud og sende dem omgaaende naar de kommer fra Bohrs som lovede at sende dem snarest. De valgte den med Pibeænderne, vaklede lidt mellem den og Knortegæssene. De lod til at være meget glade ved den. Mon jeg ikke skulde faa Brev fra Dig i Mrg Jeg skal nok skrive flittigt nu herefter. Mange kærlige Hilsner Din hengivne JL

Omtalte genstande

Akvarel med pibeænder. Akvarel med knortegæs.

Fakta

PDF
Brev

dansk

Dato i brev

Johannes Larsen er ved at færdiggøre opsætningen af "Kredsende storke" i Kongens Håndbibliotek på Christiansborg.
Muligvis er det billedet "Sangsvanerne letter", som Johannes Larsen skal til at begynde på.
Alhed Larsen opholdt sig på Hareskov Sanatorium i november-december 1924, da hun havde haft flere hjerteanfald.(Birgit Bjerre:Marie-uundværlig husholderske i to kunstnerhjem, Østfyns Museer 2012 s. 90)

København

Står i brev

Hareskov?
  • Vinskoven 4400 Mørkøv
  • Christiansborg

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv