Fynboerne
1920-12-20
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Johannes V. Jensen
Dokumentindhold
JL skriver, han har travlt med at snitte træsnit og bla. er blevet inspireret af en rulle kinesisk papir, han har fået af Johannes V. Jensen fra en rejse til Østen.
Han takker for at måtte låne en Krohn-bog, men har først tid til at læse denne i juledagene.
Transskription
Kjerteminde 20 Dec. 1920.
Kære Johannes V.
Midt i Nov. kom jeg hjem fra Wedellsborg hvor jeg havde gaaet omkring i ca 3 Uger i et henrivende Efteraarsvejr uden at faa malet noget videre. Saa fik jeg tilfældigt fat i den Rulle kinesisk Papir Du havde med til mig da Du sidst kom hjem fra Østasien, og den inspirerede mig til at laane en Række Træsnit. Af det første en Skeandrik bestemte jeg et Expl. med Farver til Dig og det har ligget klar til Afsendelse siden, men paa Grund af at jeg daglig har snittet og ikke har gidet røre mig til et andet efter Mørkets Frembrud kommer den først nu. Jeg har snittet 13 Stokke den sidste 14 1/2 x 18 Tomme og de bliver nok større endnu og mange flere. Jeg vedlægger et Silkepapirstryk af en af de andre en Bekkasin. Tak for Tilsendelsen af Krohn Bogen, jeg maa vel nok faa Lov at beholde den Julen over, da jeg paa Grund af Snitteriet heller ikke har gidet læse om Aftenen og indskrænket mig til at se Billeder i den, men jeg glæder mig til at læse den naar jeg om et Par Dage alligevel bliver smidt ud af mit Værksted paa Grund af Juletræ o.s.v. Hører I noget til Kai? Hils Else og Drengene mange Gange fra Alhed og Din
hengivne
Johannes Larsen.
P.S.
De 2 Ederfugle er noget af den sidste Stok.
JL.
Fakta
PDFdansk
Datoen fremgår af brevet.
Wedellsborg er en hovedgård på et næs i Lillebælt 12 km NV for Assens. I 1672 oprettede W.F. Wedell grevskabet Wedellsborg (afløst 1926). Gården er fortsat i slægten Wedells eje. Wedellsborg Landbrug omfatter 1868 ha og Wedellsborg Skovbrug 1616 ha. De drives sammen med Frijsenborg Land- og Skovbrug. Ejeren i dag (2018) er Tido Wedell, som derved er Danmarks største jordbesidder.
Kilde: Den store encyklopædi.
- Wedellsborg, Assens
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Omtalte genstande
Johannes Larsens farvetræsnit af en skeand og træsnit af en bekkasin.