Menu

Fynboerne

1913-05-03

Dokumentindhold

Else Jensen ønsker Fritz og Anna Syberg velkommen hjem, hun og Johannes V. er også kommet hjem. De har været i Berlin, men Johannes V. længtes alligevel hjem. Else håber at se Sybergs inden de selv tager på landet - mon de kommer over for at se udstillinger? Hun glæder sig til at de kommer op i sommerhuset.
Johannes V. afslutter brevet.

Transskription

Jacobys Alle 2
d:3-5-13

Kære Anna og Syberg.

Velkommen hjem igen. som I ser er vi ogsaa kommet hjem, vi rejste ikke længere end til Berlin. Det viste sig, at J.V. længtes efter at komme hjem og kun vilde rejse for at more mig, og det syntes jeg, vi godt kan opsætte til en anden Gang. Her er jo saa dejligt herhjemme for Tiden, saa der er saamænd ikke noget at rejse efter. Mon I skal over at se Udstillingerne naar I faar alle Ungerne indstallerede? Hans og Besse maa vel snart komme hjem, saa kan de jo tage sig af de smaa. Det vilde være saa morsomt at se Jer, inden vi tager paa Landet, hvad vi for øvrigt ikke gør før i Begyndelsen af juni. I hvert Fald glæder vi os bestemt til at I kommer i Juni Juli ud til Huset. I skal faa det ene Gavlværelse med en vidunderlig Udsigt. Jeg glæder mig saadan til at vise jer vor Egn, som I jo slet ikke ved noget om.

[Her fortsættes brevet af Johannes V. Jensen]

Kære Venner! Ja nu er det allerede som om jeg slet ikke havde været paa Rejse, og naar vi med det første ses haaber jeg det vil være som om der slet ingen Tid er gaaet siden I rejste. Her er saa uendelig dejligt og stille at man gærne kunde glemme at trække Vejret. Til Middag skal vi have Øllebrød og stegt Lever, som Else paastaar ar jeg aldrig har kunnet lide, men alt hvad vi faar her er Livretter for mig efter at jeg saa længe har ernæret mig udelukkende af Dysenteribaciller og kinesisk Ligvand. Kort sagt, her staaar den paa topmaalt Tilfredshed, en Tryllering som vi har besluttet at drage Jer med ind i naar I kommer. En Brud kører forbi i Pilealle paa Summehjul, hvilket foranlediger Else til en uanstændig Bemærkning og til at ryste med Pulsen af uterligt Grin. Nu siger hun det er bedste jeg slutter af. Altsaa paa Gensyn! Jeres hengivne
Johannes V.

Fakta

PDF
Brev

Datoen fremgår af brevet.

Johanne Giersing
Hans Syberg

Faaborg Museum, Fritz og Anna Sybergs arkiv, breve fra Else og Johannes V. Jensen til Anna og Fritz Syberg i tiden 6/2 1910 til 9/10 1914