Fynboerne
1930-12-02
Afsender
Fritz Syberg
Modtager
Else Jensen, Johannes V. Jensen
Dokumentindhold
Syberg takker for bogen, som giver ham meget at tænke på. Else og Johs. V. Jensen, Johannes Larsen m.fl. er så danske.
Jordskorpen revner og menneskene opfører sig sært, men solsystemet går godt.
Transskription
Pilegaarden 2-12-30.
Kære Johannes V. og Else.
Tak for Din Bog. Dens Indhold kendte jeg jo i Forvejen, men det er et Plus at læse den ud i et. Den giver mig som alt hvad Du skriver meget at tænke paa, og jeg laver i disse Morgentimer mens jeg ligger i Sengen et Essay om Dig og Din Kunst, som aldrig bliver skrevet. Hvor er i danske, Du, Else, Anna, Marie, Peter, Las, ja alt hvad der vækker mine stærkeste Sympatier. Kommer det af min tyske Afstamning? For mig er ”Danmark” ikke noget givet og ubrydeligt, det er meget mere, det er en Illusion.
Ellers alt vel, Efteraarsdagene saa smukke som nogensinde. Af Aviserne ser jeg at Jordskorpen gynger og revner og Menneskene opfører sig saa [”saa” overstreget] forrykt som saa ofte før, men ”Solsystemet gaar godt”.
Mange Hilsener til jer Allesammen
Eders hengivne Fritz Syberg.
Fakta
PDFDa
Datoen optræder på brevet
Den omtalte bog er formodentlig Johannes V. Jensen: "Retninger i Tiden. Essays", Gyldendal 1930. Der er tale om en samling af essays skrevet 1925-1930.
Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv