Fynboerne
1915-05-15
Afsender
Fritz Syberg
Modtager
Else Jensen, Jens Jensen
Dokumentindhold
Fritz Syberg og de andre fynske malere hænger udstilling op på Faaborg Museum.
Marie og Fritz Syberg er blevet gift 12. maj og bor i deres hus i Svanninge. De har det godt med deres tilsammen otte børn. Marie hilser.
Transskription
Faaborg Musæum
17-5-15
Kære Joh. V. og Else!
Vi gaar her, alle de fynske Malere, og virker med Ophængningen af Musæet, som jeg tror vi faar Glæde af. Dette Brev er ellers for at meddele Jer at Marie og jeg viedes den 12 – 5 – i Kjerteminde og bor ”för tilfället” i vor Ejendom i Svanninge ”Fivelinhuset” kaldet. Vi har det ug. Der venter os ikke saa lidt i Fremtiden – ganske vist – _8 _Børn e.c.t e.c.t. – men igaar, i forgaars havde vi det godt, og i Dag har vi det fremdeles godt og haaber at have det godt i Morgen og den næste Dag og i øvrigt ved jeg intet mere.
Eders altid hengivne
Ven Fritz Syberg.
Jeg venter hvert Øjeblik Marie som vist gærne vil have en Hilsen med til Jer.
Nu kom Marie - -
Mange Hilsener fra os begge Marie og Fritz Syberg
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Faaborg Museum blev grundlagt 1910. I perioden 1910-1915 blev der indkøbt kunst og bygget. Kunstnerne stod selv for ophængningen i 1915, hvor museet åbnede.
Af det forrige brev fra Fritz Syberg til Johannes V. Jensen fremgik det, at parret skulle vies i Svanninge.
Jørgen Schou
Marie Schou
Anna Louise Syberg
Ernst Syberg
Franz Syberg
Hans Syberg
Johanne Syberg
Lars Syberg
Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv