Menu

Fynboerne

1916-02-04

Afsender

Adolph Larsen

Dokumentindhold

Bi/Laura Warberg Petersen er nu feberfri. Christine/Uglen Swane har hjulpet med sygepleje.
Når Laura/Bibbe bliver rask, vil Adolph/Agraren få en fotograf til at komme og tage billeder af de to børn og ham.

Transskription

Kærbyhus 4/2. 1916,

Kære lille Junge!
Tak for Brevet min lille Ven, det er så morsomt at høre fra Dig. Ja nu er din lille Bi over det værste hun har feberfri både i i Går og i Dag, men hun må jo heller blive i Sængen lidt endnu hun skal nok få Strikketrøjen på Junge. Hun har ikke tabt så meget denne Gang Junge. Uglen lægger Ærmerne ned på Tinges Bluse i Aften. Hun har været så flink til at tilse Bibbe. Mætte læser med Tinge om Aftenen, hun har ikke [”ikke” indsat over linjen] været hos lille Bror siden Bibbe blev syg Junge, så Du behøver ikke at være bange for ham min Ven. Når nu Bibbe kommer op skal jeg nok lade Fotografen komme op og fotografere os alle tre og så sende Dig Billedet. Jo Du kan tro vi længes efter Dig Junge; men det går såmæn hel godt aligevel. Det skal blive dejligt Junge, når Du kommer hjem igen, så skal vi hjelpe hinanden og tjæne Penge og få det så godt altid Junge! Nå nu skal vi hvist ind og spise, vi skal have Hjerter, jeg fik to Grise Hjerter hos Andersen og så købte jeg fire til. Oksebryst til på Søndag. Nu mange kærlige Hilser fra Børnene og din egen
Agrar.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Det vides ikke, hvor Johanne/Junge var henne. Christine/Uglen Swane boede endnu hos forældrene på Kærbygaard. Denne gård og Kærbyhus/Lille Kærbygaard lå lige ved siden af hinanden.
Adolph og Johanne Larsens ægteskab var problematisk p.g.a. hans alkoholisme. Måske forlod Johanne ham midlertidigt med det mindste barn (han var hjemme med de to større) i 1916.
Det vides ikke, hvem Mette/Mætte, lille Bror og Andersen var.

Kærbyhus

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB0419

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer