Fynboerne
1898-1900
Afsender
Vilhelmine Larsen
Modtager
Johannes Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen har muligvis solgt et maleri til Oppermann. IA Larsen har været til stor frokost med "jernbanefolk".
Transskription
Kjære Johannes!
Se hvor glædeligt at I idag paa Alheds Fødselsdag faar 100 Kr ind det er en herlig Oppermann
Du undskylder nok at Fader lukkede op men han vilde endelig se hvad han sagde om dine udstillede Billeder; Hvordan vil du have det med Pengene skal vi sende dem til Kjøbenhavn saa lad os Adressen vide eller skal de blive her til du kommer tilbage jeg synes ogsaa da jeg saa disse Quitteringer at det er godt du faar dem med derover
Hvor jeg dog er vor Herre taknemlig at du sælger saadan lidt engang imellem til Husbehov du skal se det kommer altsammen hvad vi faar Brug for efterhaanden, det er nu min faste Tro
Her er et stygt Regnvejr saa de kom ikke til Nyborg idag. Igaar var Faer med til fiin Frokost paa Hotellet med Jernbanemændene, der synede Havnen der var varm [kogt/stegt] Kalkun med Peberrod og et saa flot dækket Bord som der aldrig havde været seet paa Hotellet før; hver en Flaske Rødvin Kaffe og Cognac de kom først hjem Kl 3 Eftermiddag
Lev nu vel til vi sees du kjære Søn - hils Alhed mange Gange fra os - din Moder
Skulde du være rejst saa sender Alhed det vel efter dig
Fakta
PDFdansk
Brevet er skrevet på Alhed Larsens fødselsdag. Alhed og Johannes Larsen er i København i forbindelse med en udstilling. De udstillede begge på Den Frie i 1900. Johannes Larsens far, IA Larsen, havde møde med jernbanefolk vedr. havnen. Efter 1900 begyndte man at foretage forbedringer på havnens sydside = Feden, hvor IA Larsen havde flere grunde.
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien