Fynboerne
1940-11-06
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Johan Larsen
Dokumentindhold
Johan må give den lille Johannes 100 kr fra Larsens konto. Han glæder sig til at se det lille hus, selvom vinduessprosserne foruroliger ham.
Larsen skærer nu træsnit i endetræ, og det var især hårdt i begyndelsen.
Transskription
Afs: Johannes Larsen
Kjerteminde 6 Nov. 1940.
Danmark.
Kære Lysse!
Tak for Dine sidste 2 Breve hvoraf jeg fik det seneste i Gaar. Det glæder os at i har det godt inclusive min Navnefælle. Sidstnævnte har jeg tænkt mig kunde faa 100 Kr. i Navnegave af de Penge jeg har i Jeres Bank. Jeg glæder mig til at se det lille Hus, renoveret, det er meget rigtigt at Taget var afsluttet med en ”Spids” undtagen at det var en Kugle. De nye Vinduer foru- [Tegning] roliger mig lidt, der var saadan nogle primitive Sprosser i de gamle [Tegning] ellers lyder det godt. Jeg har ligget et Par Dage af Forkølelse men er nu oppe igen og i Gang med at lave et Træsnit til ”Fremtiden” denne Gang, efter mange Aars Forløb i Endetræ (Buxbom) igen, det var lidt trættende i Begyndelsen men nu er jeg i Træning. Ellers er her ikke noget at melde. Vi har det godt. Mange Hilsen ogsaa fra Else og Puf til Jer allesammen
Din Far.
Blomsten kommer senere
[2 Tegninger på side 2]
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst på brevet
Johannes Larsens barnebarn, Johannes (kaldet Jonas), blev født i 1940.
Bynavnet er skrevet øverst på brevet
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A