1899-08-10

[På kuvertens forside:]
Frøken Johanne Warberg
Snøde
pr Lohals

[På kuvertens bagside er på hovedet skrevet:]
Sommersol paa gylden Sæd
fryde kan mit Hjærte
Leen hugger Rugen net
- jeg forgaar af Smærte
Snøde – Høst -1900

[I brevet:]

Tirsdag Aften

Kære lille Junge! Det er mig med hvert Second en stor Glæde at Du er over alle Bjerge og at Du har så godt Vejr – for det er da et Vejr, der kan friske, og et Vejr, der gir Mod på Vagabondlune.
Fredag Formd. Som Du ser tager jeg med alle Ting småt af det – og har lige nu på Sengen modtaget Dit gode Breve [det sidste e overstreget], som jeg takker Dig af Hjertens Grund for! Hvor det er godt at læse, Junge – sådanne Ord af Dig – jeg stiller mig nu langt mere modtagende overfor alt, hvad som bydes, end Tilfældet før var, nu da jeg véd, hvor jeg har Dig. Jeg befinder mig foreløbig i en Slobrok henne ved mit Bord for lige strax at besvare Dit Brev, og siden lægge mig igen. Jeg står nemlig først op henunder Middag og går i Seng ved 9 Tiden – på anden Måde går det vist ikke, Trætheden sætter sig nemlig stadig på det onde Sted fra gamle Dage nede i Roden, og dette inspirerer mig til megen Forsigtighed – så Du skal ikke være ængstelig for mig.
Med Dede er det da heldigvis ikke så slemt, men de handler rigtig nok efter min Mening højst uforsigtigt med ham. Han lå hele Dagen i Går – fik derefter Lov at stå op, mens Sengen blev redet – sås kort efter – ovre i Aftenluften og Stikkelsbærrene -! og blev vel at mærke ikke kaldt tilbage men gående!
Din indtrængende Sætning om ham til mig i Dag har vist imidlertid virket.
Tutte har sendt ham Bøger, mig ligeledes samt Julebryg og Chokolade, af hvilke begge jeg ved Guds nådige Bistand har reserveret til Din lykkelige – for mig – Genkomst. Af Nervøsitet er der ikke megen, på Søndag er hele Slænget – unge – bedt til Ungt hos Degnens – og glæder sig.
(jeg holder mig ved Roden, som bliver hjemme.)
Lad mig ikke glemme en Ting, jeg væsentlig skriver for Mor vilde skrive, men jeg påtog mig det.
Til min Forbavselse drejer det sig om, at jeg absolut til Vinter skal: enten til Kerteminde eller til Kjøbenhavn. Du gætter letlig hvad jeg foretrækker – særlig når jeg tvinges til Kerteminde – må jeg, som Du forstår – afsky Tanken. Ærlig – mellem os – har Tanken om at komme der, kun tiltalt mig under den Forudsætning, at man modsatte sig. Du kender Sjælens undertiden Meningsløs-hed.
Altså bad Mor mig bede Dig skrive strax til Astrid og bede hende svare strax om jeg må komme om til ham – el anden Tid.
Gør det for Himlens og min Sjælefreds Skyld Junge, jeg vilde under nærværende Omstændigheder i Kerteminde fortæres af Mug og Elde – som gamle Præst udtrykker sig.
Sindsstemning p.t: normal.
Dermed Tusinde Hilsner til Jer alle og Dig Junge med en Tak til Dig for Din Meddelelse som stedse opfylder mig og giver mig nok af nyt at betænke!! Dis