1896-12-05

Kjerteminde 5 Dec 1896.

Kæreste Alhed!
Det var rigtignok en god Ide De fik den Aften, at sætte Dem hen og skrive til mig og De kan tro jeg blev glædelig overrasket ved at faa saa hurtig Brev, for De havde jo endnu ikke faaet mit. De kom mig ellers i Forkøbet for jeg var netop begyndt at tænke paa at jeg vilde overraske Dem med et Brev til inden de fik svaret, men paa en Maade naar jeg det jo alligevel, kun at det ikke længere er saa originalt. Det var et nydeligt Brev Deres sidste især paa den sidste Side. Jeg kan ikke skrive hvor glad jeg er over at De tænker saa meget paa mig. Det gode Vejr som de skriver om er ikke saa godt længere, det er da væmmeligt her, men det er gaaet saa jævnt at jeg ikke kan sige hvornaar det gode holdt op og det daarlige begyndte. Jeg har været ækelt forkølet hele denne Uge og er det endnu ikke mindre men jeg synes at den, jeg mener Forkølelsen nu er indtraadt i saadan et Stadium at den snart maa være ved at holde op. I de sidste 3-4 Dage har jeg været oppe 6 ½ hver Morgen og været ude paa Andetræk med Faders store Kappe paa, det er egentlig pa den Tid af Dagen jeg har haft [det] bedst. Jeg har en Bogfinke, som staar i et Bur her, Agraren fangede den forleden i en Ruse, som var hængt ud at tørre. Jeg vilde have den at tegne efter, men den ødelægger sin Hale ved at dyppe den i Vandet og bag efter feje Bunden af Buret med den, alligevel tror jeg ikke den skal lukkes ud før det bliver Tø, da den vist nu er forvænt med Temperaturen. Jeg har tegnet Alker hver Dag siden jeg sidst skrev men har nu faaet en Lom som jeg begyndte paa i Gaar.
Jeg kommer altsaa ikke ned til Dem i Morgen, men det har De vel opdaget inden De faar dette Brev, for der gaar vel ingen Post Søndag saa De faar ikke en Gang dette til erstatning. Men vi har jo endnu 2 Søndage inden Jul at vælge imellem og jeg gad nok set hvad der skulde forhindre mig i at komme en af dem. Jeg gaar for Resten og har en ond Samvittighed fordi jeg ikke kommer, men De maa ikke være vred paa mig og vil De ikke nok skrive strax at De ikke er det? Selvom De skulde have svaret paa mit sidste Brev inden de faar dette maa De endelig gøre det, saa jeg kan vente Brev Tirsdag. Jeg tænker ogsaa vi vil faa mere Glæde af Besøget naar jeg ikke gaar og er forkølet mere. Med mange kærlige Hilsner og Bønner om Tilgivelse
Deres hengivne
Johannes Larsen.