1898-11-02

Milano 2den Nov

Kæreste Mor
Jeg er kommen i Tanker om, at det vist var ubesindig af mig at skrive, at vi vilde spadsere over St. Gotthart, I kunne mulig ængste Eder ved Tanken derom, men jeg skynder mig herved at meddele, at vi lykkelig have tilendebragt denne i øvrigt ikke Spor af farefulde Tur. – Det var meget interessant; vi begyndte paa Spadsereturen Kl 10½ og Kl. 12½ naade vi en lille Landsby, hvor vi spiste til Middag. Kl. 1½ startede vi igen, og her begyndte den interessanteste Del af Turen, vi saa fra nu af ikke en menneskelig Bolig og ikke et dito Væsen. I 4 Timer gik vi uafbrudt opad, og Naturen blev vildere og vildere, vi fulgte Floden Reuss til dens Udspring og det var meget interessant at iagttage dens Manøvre, mange Steder dannede den pragtfulde Vandfald. Desværre havde vi det Uheld, at det regnede de sidste 3 Timer, saa vi naade fuldstændig gennemblødte Toppen, og desuden laa der saameget Taage og saamange Skyer omkring os, saa vi ikke fuldstændig kunde se men kun ane alle de sneklædte Toppe omkring, men vi fik jo alligevel et udmærket Indtryk af Alpenaturen. Det var næsten helt mørkt, inden vi naade Toppen, og det saa et Øjeblik ud [tilføjet: ud] som vi var blevne nødte til at begynde Nedstigningen med det samme, idet vi ikke kunde opdage noget levende Væsen. Der var 3 Huse, men de var helt tillukkede og ingen besvarede vores Banken Til sidst fandt vi imidlertid en aaben Dør og skønt der var meget skummelt og lugtede fælt muggent, gik vi ind og opad en Trappe. Vi bankede paa en Dør og kom endelig ind i en Stue, hvori der fandtes 2 Mænd, en Dreng og to kolossale St. Bernhardshunde. Vi spurgte om vi kunde faa Nattelogi, og det kunde vi heldigvis. – Der var dejlig varmt og I kan tro, det gjorde godt at sidde ned og faa noget at spise de skulde netop selv til at spise og havde en stor Terrin varm Suppe paa Bordet. Vi spiste med og det smagte dejlig skønt den var lavet af Ost, Vand og Hvedebrød. – Den ene Mand og Drengen bo heroppe hele Vintren og de udgøre det saakaldte Hospits e [overstreget:e) De proviantere om Efteraaret og maa være belavede paa ikke at se noget Menneske førend til Foraaret. De have Nøglen til et Hotel, hvor der er Værtsfolk om Sommeren. Der lå vi om Natten i et rigtig pænt Værelse. Næste Morgen var vort Tøj tørt og styrkede og udhvilede be- [fortsættes på side 1, på hovedet:] gav vi os paa Nedturen, der varede c. 3 Timer, vi havde no [udstreget:no] været næsten 7000 Fod oppe. Vi begyndte, hvor Toget kører ind i den store Tunnel og kommer ned, hvor den ender altsaa saaledes: (de streger ere L & mig [tegning indsat] midt paa Bjærget. – Vi naa først Pisa i Overmorgen Fredag. 1000 Hilsner fra os begge