Menu

Fynboerne

1943-12-22

Afsender

Marie Larsen

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Marie Larsen skriver til Christine Swane for at fortælle, at Gitte Wilmann er hos Elena/Bimse Larsen og Johan/Lysse Larsen på skovgården Båxhult i Småland.
Ulla og Peter (Syberg) er rejst videre til Stockholm.

Transskription

Kerteminde d. 22-12-1943.-
Kære Ugle!
Den første Eftermiddag jeg var her skrev jeg et Brevkort til Dig, jeg vilde have gjort det paa Postkontoret, men der var lukket fra 12-14; ved 18-Tiden skulde Puf følge nogle af de Børn, som var her hjem og han tilbød at tage det med; nu cyclede han og Else til Lundsgaard med Julegaverne og da han tog sin Frakke paa halede han Kortet op af Lommen, han havde glemt at lægge det i Postkassen, men bad mig om alligevel at sende det af Sted og fortælle hvordan det var gaaet til.-
Jeg vilde nu alligevel skrive til Dig for jeg glemte i Gaar at fortælle Dig at Gitte Wilmann er ovre hos Bimse og Lysse, det tænker jeg Du bliver glad ved at høre; de har nylig hørt fra Lysse og han skriver at de er saa glade ved Gitte; det er rart at tænke paa at hun er der; Ulla og Peter har ogsaa været der en Tid men de er nu i Stockholm og det er Båxhulterne ikke kede af. – Dette lille Lommetørklæde kan Du vel nok bruge. – Hav det godt. Kærlig hilsen Rie.-

Fakta

PDF
Brev

dansk

Datering i brevet

Gitte Wilmann er muligvis kommet i huset hos familien Larsen på Båxhult.
Ulla Syberg, som var jøde, og hendes søn, Peter, flygtede fra Danmark til Sverige i oktober 1943 og boede i begyndelsen på Båxhult.

Kerteminde

Afsender står i brevet

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv. Christine Swane Breve. Kasse 1, kuvert 4, 2002/61, A8 Lb11

nej