Menu

Fynboerne

1948-07-07

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Christa Knuth

Dokumentindhold

Johannes Larsen har været til sin nieces bryllup på Rørdam.
Jeppe Larsen har en tam allike, som sover i et bur i Johannes og Jeppe Larsens soveværelse.
Flere af Larsens fugle ligger på æg eller har unger.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Missions Kurstedet
”Fanø Bad”
Fanø.

[På kuvertens bagside]
Johannes Larsen
Kjerteminde
[Indsat lodret langs venstre side:]
K. 1345.
Ry_vang_ 474.

[I brevet:]
Kjerteminde 7 Juli 1948.

Kære Grevinde!

Tak for Kortet. Her er jeg ikke kommen videre end til at skrive Breve, det er skrækkelig saa doven man bliver med Alderen. I Lørdags var vi til Bryllup paa Rørdam, det var min Broders Datter der blev gift med en Forstkandidat. I Gaar var det dejligt varmt Solskin og næsten stille og jeg var for første Gang i Vandet. Om Aftenen fik vi en Tordenbyge med temmelig godt Nedbør, den første nogenlunde ordentlige Regn her er kommen. Jeppe har en tam Allike der sover i et Bur med et Sengetæppe over paa mit Værelse Om Morgenen plejer den at skrige Kl 5½ hvorefter jeg lukker den ud, den flyver saa hen i Hovedet paa Jeppe og skriger til han mader den, den kan forøvrigt spise selv nu og opholder sig i Haven om Dagen. To andre unge Alliker er kommen tilflyvende, dem fodrer Puf oppe ved Bryggeriet.
I Volieren var der kun død en Gulspurv, men der var ikke kommen noget ud af Vagtlens første Kuld og den ligger for anden Gang paa 3 Æg. Dompappen havde faaet en Unge der regnede ihjel i en Tordenbyge, den har nu lavet en ny Rede og ligger igen. Vi har Besøg af mine Søstre der var med til Brylluppet. Jeg skal hilse fra alle her.
Mange Hilsner fra

Din hengivne

Johannes Larsen

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Missionskurstedet 'Fanø Strand' blev åbnet i 1892 som 'Fanø Strandhotel' af et aktieselskab med bl.a. kaptajn og skibsreder M.N. Mathiassen. I 1895 overtog han hotellet. Senere blev det overtaget af et konsortium og fik navneforandring til Missionskurstedet 'Fanø Strand'. Mathiassen udvidede i 1892 hotellet med en stor spisesal. I 1950'erne skiftede hotellet navn til 'Turisthotellet' og det ejedes af en familie Axel Veje fra 1952 og fra 1968 af generalkonsul Schønnemann. Hotellet brændte og blev senere købt og nedrevet.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Adressen er skrevet på kuverten

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth