Menu

Fynboerne

1930-06-23

Afsender

Vilhelm Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

Det er trist, hvis Johan/Lysse Larsens svigermors penge går tabt. Derfor har direktør Clausen bedt Brandt tage til Båxhult og se på sagerne. Vilhelm/Klaks Larsen tager efter Brandts ønske med og vurderer skovdriften. Det er ikke for deres fornøjelses skyld, at selskabet rejser til Småland. Landbrugskonsulenten må også være til stede.

Transskription

Rørdam d. 23'-6'-30.

Kære Lysse!

Tak for Dit Brev. Jeg havde unægtelig ventet det længe og var netop ved at forberede mig paa at skrive mindre venligt til Dig. - Du tager dog vist Fejl, naar Du mener, at det ikke er for Din Svigermors Skyld, at Direktør Clausen ønsker en Udtalelse om Projektets Holdbarhed fra en Landmand han kender og har Tiltro til. - Las fortalte mig, at Direktør Jacobsen havde udtalt til ham, at det dog vilde være en meget slem Historie om Din Svigermors Penge skulde gaa tabt, hvorfor Clausen havde bedt Brandt tage derop og se paa Sagerne. Da det ogsaa drejer sig om Skovens Udbytte, havde Brandt ønsket at jeg skulde tage med. Naar Br. tager derop er det naturligvis kun for at gøre Direktør J. en Tjeneste og naar jeg tager med er det fordi Br. har stillet det som en Betingelse og navnlig fordi Din Far har bedt mig derom. Brandt ringede til mig for et Par Dage siden og meddelte mig, at han ikke kunde komme af Sted i denne Maaned, bl.a. fordi Brandts Klædefabrik i Odense er brændt, idet han er Medlem eller snarere Formand i Bestyrelsen. - I det hele taget forstaar Du jo nok, at det ikke er for vor Fornøjelses Skyld, at Br. og jeg foretager en forceret Rejset ["t" sidst i ordet overstreget] t. Boxhult! -
Hvad Du skriver om de mærkede Trær ved Målarens Torp beroliger mig i nogen Grad, thi som Udhugning betragtet, var det meget misforstaaet. Alligevel har jeg vanskeligt ved at forstaa, at Udbyttet af Bestandsplejen har kunnet andrage saa meget ved Hugst der kun tager Hensyn til at forøge Tilvæksten paa Hovedbestanden. Nu ser det jo imidlertid ud til at vi skal derop først i Juli, Brandt vil ringe nærmere saa snart han kan bestemme Dagen og jeg lader Dig det straks vide, thi det skulde jo gærne ordnes saaledes, at Landbrugskonsulenten var til Stede, naar vi kom. -
Med venlig Hilsen til Bimse og lille Peter
Din hengivne
Klaks.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Elise Hansen, Johan/Lysse Larsens svigermor, må have lånt sin datter og svigersøn penge til etablering af land- og skovbrug på gården Båxhult i Småland - eller på anden måde skudt penge ind i foretagendet. Elena og Johan Larsen flyttede til gården i 1929.
Det vides ikke, hvem direktør Clausen var.
En brand ødelagde i 1930 østfløjen på Brandts Klædefabrik. Denne blev dog hurtigt genopbygget. (Brandts Klædefabriks hjemmeside feb. 2025).

Rørdam

Gårdens navn er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen