Fynboerne
1897-11-24
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen vil gerne vide, hvornår Alhed kommer om lørdagen. Han har lavet tegninger af Christian Andersen, men de er dårlige.
Transskription
Kjerteminde 24 Novbr. 1897
Kæreste Alhed!
Du kommer altsaa paa Lørdag, men paa hvad Maade og hvad Tid? Og hvor langt skal Du cykle? Dette kunde Du gerne lade mig vide for at jeg eventuelt kunde gaa ud og tage imod Dig. Jeg skød en Andrik i Søndags Aftes saa du kan alligevel faa Andesteg naar Du kommer. Jeg har lavet en Del Pennetegninger af Chr Andersens Hoved men de er saa mærkelig daarlige alle sammen men det bliver vel bedre efter Haanden. Du faar ikke mere denne Gang, da jeg nu skal af Sted ned paa Feden for at hjælpe Fader. Jeg skal hilse Dig fra Moder. Mange Hilsner fra Din Kæreste som glæder sig meget til paa Lørdag. Din hengivne
Johannes Larsen.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Skitserne af Christian Andersen resulterede i maleriet Christian Andersen lader patroner.
Feden er området syd for Langebro i Kerteminde. I.A. Larsen, Johannes Larsens far, havde en del af sin virksomhed på Feden.
- Feden, Kerteminde
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Omtalte genstande
Johannes Larsen tegner skitser af Christian Andersen til brug for maleriet Christian Andersen lader patroner