1898-04-01

[Fortrykt på papiret på brevets side 2:]
STATSBANEDRIFTEN
STOREBELTSOVERFARTEN
Føreren af Dampskibet ”Mjølner”
Den 189

[Håndskrevet, på hovedet over overskriften]
Jeg tager hjem til Erikshaab i Morgen

[Håndskrevet, ikke på hovedet]

Kæreste lille go’e Las!
Du kan rigtignok tro, jeg var forfærdelig ked af at skulle rejse fra Dig uden at have faaet talt med Dig, hvor kunde jeg dog ogsaa misforstaa Dig saadan, at jeg trode, Du vilde skrive et Brev; jeg skulde have med. – Jeg har tænkt paa Dig paa hele Rejsen, og Dit Ansigt staar hele Tiden for mig saadan som Du saa ud, da Du stod udenfor Kupéen. Du saa saa ked af det ud, og havde det ikke været for den Konfirmations Skyld, var jeg staaet ud af Toget og var bleven hos Dig! – Men hvorfor var Du egentlig saa ked af det? – Vi ses jo snart, ikke sandt; og saa kunne vi jo tale om det. Jeg er bange, at Du mest af det [de to ord overstreget] var ked af det, fordi jeg slet ikke har været god ved Dig derinde, Du kan ogsaa tro, jeg er vred paa mig selv over at jeg kan være saadan. – Men naar vi nu ses igen, tror jeg nok, jeg bliver ganske forfærdelig god ved Dig, jeg synes da, at jeg længes efter Dig mere end nogensinde, og Du maa endelig komme snart. Jeg haaber, at jeg faar Brev fra Dig i Morgen, men jeg er bange, det først bliver i Overmorgen. – Jeg gad vide, hvor Du gik hen, da jeg var rejst fra Dig, jeg haaber, Du gik op hos Lützhøfts og i de andres Selskab glemte Din stygge væmmelige Kæreste. – Det er jo et nydeligt Vejr i Dag. Vi ere paa Færgen nu og jeg sidder og skriver i Styrmandens Kahyt; Elle og jeg gik rundt og ledte efter Skrivemateriale. Saa mødte vi Styrmanden med en Blyant i Haanden, vi spurgte om vi maatte laane den, ”ja det ved Gud, De maa” sagde han, men da han hørte, at vi heller ikke havde Papir, sagde han, at hvis vi vilde følge med ham, skulde vi ”ordne det paa en helt anden Maade”. – Og nu sidde vi rigtig rart her i hans Kahyt. – Hvornaar tror Du, Du kommer? Hvordan mon jeg skal faa Has paa de Dage, til jeg ser Dig igen! Pas faar [ordet overstreget] for Himlens Skyld paa ”den elektriske” og alle andre frygtelige Mordredskaber derinde. Hav det godt paa alle Maader og glæd Dig lidt ved Tanken om, at jeg tænker saa uendelig kærligt paa Dig min egen Elskede! Nu Farvel, jeg synes næsten ikke, jeg kan slutte, det er ligesom, der er saa meget endnu, jeg skulde sige til Dig! – Elle hilser. Jeg fik ikke rigtig sagt Farvel til Dig, men Du kan stole paa jeg skal sige Goddag, naar vi ses. Din Alhed – hils dem alle sammen
Sig mig, om Du holder noget af mig eller om Du er bleven altfor vred. – Jeg elsker Dig.