Menu

Fynboerne

1937-12-15

Afsender

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Farbror Urban fylder 90 år.
Johannes Larsen vil komme til Johan og Elena i julen. Han tager muligvis toget og spørger, hvilken dag der passer bedst. De må svare omgående.
Larsen får malet en del, så han kan lave en udstilling i februar, men vejret er surt.

Transskription

Kjerteminde 15 Dec. 1937.

Kære Lysse og Bimse!
I Dag fylder Farbror Urban 90 Aar, og Puf og jeg kører ned og ønsker ham til Lykke. Det var trist at det skulde gaa saadan med Vira ogsaa. Jeg tænker paa at tage op til Jer i Julen, jeg ved ikke om I regner med det, men jeg kommer i hvert Fald paa den ene eller den anden Maade. D.v.s. Puf har været noget sløj, saa det er ikke sikkert at han kan køre mig derop, men saa tager jeg med Toget. I saa Fald rejser jeg med et der gaar fra Kjøbenhavn ved 7 Tiden om Mrg. Jeg havde saa tænkt mig at Rimse kunde leje Bernhard paa min Regning og møde med ham til Frokost paa Mårtensson [utydeligt pga overstregninger] efter vi kunde gaa ud og gøre Indkøb. Vil I derfor omgaaende lade mig vide hvilken af de 2 Dage Onsdag eller Torsdag i næste Uge det passer Jer bedst saa kommer jeg. Jeg har faaet malet en Del, saa jeg kan nok faa en nogenlunde ordentlig Udstilling til Februar selv om jeg ikke faar lavet saa farlig meget mere. Det har været et surt og mørkt Vejr hele denne Maaned.
Mange Hilsner! Jeg er spændt paa hvor lang Tid et omgaaende Svar vil tage.
Jeres JL.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Man må formode, at Bernhard er en (jagt)hund.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A