Fynboerne
1957-02-19
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Elena Larsen, Johan Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen er snart færdig med Festsalen. Han har haft strid om farven på panelerne, men pludselig overgav byggeudvalg, arkitekt m.v. sig, og han fik sin vilje, så han købte øl. Søjlerne er forgyldt, og billederne spejler sig i dem, hvilket giver en fin virkning.
Transskription
Kjerteminde 19 Februar 1957.
Kære Lysse & Bimse.
Hermed Krydsduetten. Det nærmer sig nu mod Enden med Festsalen i Odense, der har givet mig adskillige søvnløse Timer, da de havde malet Panelerne hvide og kasseret Dodenkoppen som var et af Grundelementerne i min Udsmykning. Jeg havde en Borgmester og en Arkitekt og et Byggeudvalg at slaas med, og havde faktisk i Gaar opgivet Haabet om at sætte min Vilje igennem. Men i Dag havde jeg møde med hele Sværmen og til min store Overraskelse kapitulerede de over hele Linien hvorefter jeg sendte Dydensborg ned efter en Kasse Strongbeer og alt endte i Fryd og Gammen. Det bliver vældigt pænt nu jeg har faaet alle Søjlerne helt forgyldt og det gør en ganske udmærket Virkning at Billederne spejler sig ind i Kanten paa Søjlerne. Kan i sige til Manse at vi venter at han har Grønningens Katalog med til os. Tinge var med mig i Odense forleden Dag og saa Salen.
Mange Kærlige Hilsener til Jer alle
Jeres JL.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst på arket
Johannes Larsen restaurerede sammen med et malerfirma festsalen på Odense Rådhus, som han tidligere havde dekoreret med freskomalerier.
Strongbeer er efter traditionen en extra stærk øl, der brygges til jul (Wikipedia, juni 2022).
I 1915 opstod et generationsproblem på den Frie. En gruppe yngre kunstnere, heriblandt Albert Naur, Rude og Ernst Goldschmidt blev nægtet optagelse på udstillingen. Etablerede fynbomalere herunder Fritz Syberg og Johannes Larsen stillede sig solidariske og sammen dannede yngre og ældre malere udstillingsbygningen Grønningen. Her var Larsen og Syberg medlemmer frem til 1925 (Porsmose, E.: Fritz Syberg, kunsten, naturen, kærligheden. Gyldendal, 1925 og Scavenius, Bente: Den frie Udstilling i 100 år. Borgen, 1991).
Bynavnet er skrevet øverst på arket
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A
Omtalte genstande