1893-06-17

Kære Mor!
Nu er det nok paa Tiden, at jeg faar sendt Dig en lille Skrivelse, det burde vist endogsaa være sket for flere Dage siden; jeg opdager pludselig i Dag, at det er en Uge siden, rejste hjemme fra. Tak for Glemmesagerne, det var rigtig rart, jeg fik dem; og for det lille Brev! Ja, Du kan tro, jeg har det yndigt herovre; vi føre ,”Stilleben” i høj Grad, men hyggeligt er det og livligt alligevel; til de mere larmende Fornøjelser, vi have haft, høre et Dyrskue, der var her samme Dag, jeg kom hertil. Det var rigtig Sjov med Karusel og Dans om Aftenen. Takket være samme Dyrskue, kom jeg kørende med en Mand fra Bødstrup og [”og” overstreget] hertil; og netop paa det Tidspunkt, da han indhentede mig, var jeg ligeved at opgive det hele og sætte mig hen at smelte. Det var en drøj Varme den Dag. Men alligevel vilde jeg hellere gaa, da Dagvognen gik saa sent, og jeg tænkte mig, at den lukkede Kasse var slem at sidde og rumle i. – Saa da jeg havde set mig lidt om i Tranekær, begav jeg mig paa Vej. Først var jeg dog inde paa Gæstgivergaarden at nyde en Bajer og faa mig en Snak med Nielsen. – I Morgen Søndag skal vi hen til Tranekære [sidste e i ”Tranekære” er overstreget] til Dyrlæge Selmers. Vi ere budne til Middag Kl. 1 for at vi kunne have en lang Eftermiddag at se os om i. Jeg glæder mig til det. Selmers ere livlige og elskværdige Mennesker. – Det er dejligt at bade. Vi begyndte allerede om Søndagen. Men desværre fik jeg Snue, saa jeg i 2 Dage ikke maatte gaa i. – I Gaar saa vi Fata-Morgana dernede; vi saa Øerne spejle sig i Luften, vi kunne endogsaa skimte Bygninger og et Fyrtaarne [det sidste e i ”Fyrtaarne” er overstreget] og ganske tydelig kunde vi se Skove og Marker. Morsomt var det, at se naar det forandrede sig, mens vi saa paa det. – I Gaar havde jeg Brev fra lille Svoger Thorvald. De komme nok hjem paa Tirsdag, men jeg synes, det er lovlig tidlig for mig at komme; her sige de stadig, at de ikke ville have mig mindre end 14 Dage. Hvis I ikke høre nærmere fra mig kommer jeg saa Fredag med 7 Toget. – Det er morsomt at Laders har faaet saa godt [t i ”godt” er overstreget] en Examen. – Jeg skal hilse mange Gange fra dem her. Poul er sød og grinagtig. Han og jeg kan næsten bedre sammen en Lærerinden Christensen og jeg; hun er for Resten rigtig sød og rar, men ikke rigtig af ,,vore Folk!” – I Eftermiddag skal vi ud en Køretur. Vi skal vist op til nogle Skove i Nærheden af Lohals. – Nu kun mange Hilsner til Eder alle hver især. Din Alhed. Snøde 17de Juni 1893.-