Fynboerne
1914-11-17
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen opgiver at tage på jagt ved Fiilsø pga is på søen.
Han har malet et par tallerkener, som indleveres til brænding hos Hallin.
Transskription
Kjerteminde 17 Nov. 1914.
Kæreste Alhed!
Tak for Brevet. Det kunde jo være meget fristende at købe det Billede, men jeg maa vel hellere se det først. Jeg var lige ved at rejse med Muus over at skyde Gæs ved Fiilsø i Formiddags, Kufferten var pakket, men saa kom der Telefonmeddelelse fra Martin Haahr at Søen var tilfrossen og der var ingen Ting at gøre og saa gik det ind. Her har du nogle Skriverier i Avisen og Svar fra Tømmermester Olsen som er Formand for Forlystelsesudvalget i Haandværkerforeningen. Det gaar ellers godt. Jeg skal hilse. Jeg har i Dag malet Prøver paa et af Tallerkenerne og vil male paa et til i Morgen og tager dem ind og faa dem brændt hos Hallin.
Mange Hilsner Din Johannes Larsen.
Fakta
PDFDa
Datoen fremgår af brevet.
Tallerkener kan være til stellet, som Johannes Larsen malede til Fyns Forsamlingshus
Det Kongelige Bibliotek
Brevet er indleveret på Det kongelige Bibliotek af Larsen-familien.
Omtalte genstande
Johannes Larsen malede et porcelænsstel til Fyns Forsamlingshus.