Menu

Fynboerne

1934-04-07

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

En stenhugger har opsat en granitsokkel med bronzebusten af Alhed på hendes grav.
Drude Jørgensen har givet Johannes Larsen en hundredekroneseddel til Lysse, fordi han har været syg.

Transskription

Kjerteminde 7. April 1934.

Kære Lysse!
Puf er i Dag i Mesinge og brygge. Else og jeg har været ude med Blomster til Din Moders Grav, hvor jeg har ladet Stenhugger Mogensen opsætte en firkantet Granitsten med den ene Bronzebuste paa. Stenen blev stillet op i Gaar og Busten sat fast i Morges. Den staar saadan:
[2 tegninger indsat]
og ser saadan ud:
Drude var her i Gaar Eftermiddags med en Hundredekronseddel, som hun bad mig sende Dig, hun syntes Du trængte til en Opmuntring fordi Du havde været syg. Her er den. Tak for Dit Brev. Jeg glæder mig til at se Resultatrnet af Din Hugning i Oskullan og Vandet i Dammen bag Ladugården. Her gaar det godt. Vi har haft et dejligt Vejr med Sol og Stille i de 3 sidste Dage, men nu er det Graavejr og SØ Blæst og raat igen som de første Paaskedage. Jeg skal hilse fra Puf og Else og mange Hilsner fra
Din
Far.
Ogsaa til Bimse og Peter.
PS.
Jeg forsøgte at faa byttet i Banken men de havde kun 50 svenske Kroner saa nu faar Du en af hver Slags.
JL.

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet på brevet

Busten: Ludvig Brandstrups buste af Alhed Larsen blev sat på en sokkel på hendes grav.
Oskullan ligger tæt på skovgården Båxhult i Småland, hvor Johan Larsen og hans familie boede.
Ladugården: stalden.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet på brevet

Privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Alhed og Johannes Larsen