Fynboerne
1932-01-21
Afsender
Elisa Hansen
Modtager
Elena Larsen
Dokumentindhold
Elisa Hansen sender diverse. Hun savner Elena og Peter, efter at de er rejst.
Jens Jensen er kommet hjem med et skib, og karantænelægen fandt ingen syge ombord. Nu har han og Grete travlt. Elisabeth/Lise Neckelmann skal hjælpe dem.
Villum Jensen planlægger at tage til Båxhult efter sin eksamen.
Elisa sender chokoladekiks til Peter.
Transskription
Kære Barns
Her kommer Lysses Fyld og nogle Smaating, som jeg haaber gaar smærtefrit gennem Tolden, men den er jo uransagelig, saa jeg er altid nysgerrig efter at faa at vide, hvordan, det spænder af. Nu er det præcis en Uge siden I rejste, vi savner jer meget, her er saa stille og saa ordentligt, saa det er en Kedsommelighed, Petermand kunde rigtig sætte Fut i Fejem_øg_et. Men nu vil jeg ikke sørge alt for meget over jeres Fraværelse, thi der kan jo dog altsaa komme Overraskelser, og Foraaret anes. Jens er jo nok kommen hjem og ser rask og oplivet, om end lidt mager ud. Gete var her i Lørdags, og Skibet ventedes Kl 12, Hans vilde køre hende derned; Villum telefonerede i Øst og Vest var uhyre opfindsom, Karantænelægen sagde, han havde faaet Besked, at der var ingen syge om Bord, saa han vidste ikke, naar Skibet kom, men endelig fik vi at vide, det kom Kl 4 Nat. Det var jo en kedelig Tid til en festlig Modtagelse, saa kom der atter en Bulletin, det kom først Søndag Morgen Kl 8. Saa tog Gete hjem og saa paa Grund af Taage kom det Kl 1. Nu har de jo saa travlt, saa travlt med at styrte rundt til deres trofaste Menighed. Lise skal nu gaa ind og hjælpe Gete 2 Gg om Ugen, naar hun er færdig her, det bliver jo lidt billigere Hjælp 10 à 11 Kr om Maaneden, det gaar an. Jeg hørte, at Jens foreslog Villum at stikke til Båxhult, naar V. er færdig med sin Eksamen, det har vel nok en magnetisk Tiltrækningskraft deroppe, jeg kan jo godt forstaa det. Villum er trods sit Væsen en flink Fyr og sjov er han jo; han er vist heller ikke saa meget af en Labant som han har været.
Mon ikke disse Underbuxer kommer paa et passende Sted oppe i Karlesengen traf jeg bare de herligste Rengøringsklude.
De smaa Chokoladekiks er Petermands Privatejendom; bare der gik Bil derop, saa jeg kunde sende ham en Go[ulæseligt]. Hils ham fra Bes; "send snart Bes," siger jeg til mig selv og tag ud paa Rigshospitalet for at se til Jhs. V. som havde Fødselsdag igaar.
Mange mange Hilsner til jer alle.
fra
Mos.
21-1-32.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet på s. 4
Det vides ikke, hvilken destination Jens Jensen vendte hjem fra. Han var muligvis udsendt som læge.
Hvem Bes var vides heller ikke. Bes kan muligvis være Ellen Brønsted.
Johannes V. Jensen
Villum Jensen
Grete Jensen, f. Hansen
Johan Larsen
Peter Andreas Larsen
Elisabeth Neckelmann
Hans Syberg
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen