1930-06-04

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Hr. Johan Larsen
Boxhult
pr. Landeryd
Sverrig.

[Fortrykt på kuvertens bagside:]
WEDELLSBORG SKOVBRUG
PR. EJBY

[Håndskrevet i brevet:]
Rørdam d. 4'-6'-30.

Kære Lysse!

Som Du jo nok ved ringede Din Far mig op i Søndags for at anmode mig om at tage med Godsejer Brandt Lehnskov til Boxhult. Skønt jeg indtil Midten af Maaneden er meget stærkt optaget lovede jeg Las, for saa vidt det passede Brandt, at tage af Sted i denne Uge; i Mandags var jeg med Foreningen "de fynske Smaaskove" for hvilken jeg er Formand paa Udflugt til Taasinge og paa Lørdag skal jeg være hjemme til Generalforsamling i Elektricitetsværket.
Paa Vej til Taasinge Søndag Eftermiddag gjorde jeg saa en Afstikker til Brandt paa Lehnskov for at drøfte Sagen, men da han skulde lede en Generalforsamling i "Brandts Klædefabrik" i Odense paa Torsdag, var det udelukket at vi kunde komme af Sted i denne Uge. I Pintsen var Brandt naturligvis ikke tilbøjelig til at rejse hjemme fra og da jeg paa Lørdag skal have Besøg af Dansk Skovforening her paa Wedellsborg og om Fredagen skal holde Foredrag ved Foreningens Generalforsamling i Odense, forstaar Du jo nok, at jeg Dagen forud faar travlt med Forberedelserne.
Jeg er imidlertid ikke rigtig klar over Formaalet med vor Rejse til Boxhult kun for saa vidt, at vi skal dømme over Berretigelsen af Dine Beregninger. - saa vidt jeg har forstaaet, vilde Brandt tage med for at gøre Direktør Jacobsen en personlig Tjeneste og ikke som Tillidsmand for Banken. Hvis det imidlertid for Din Svigermoders Skyld gælder om at faa en sagkyndig Godkendelse af Dine Planers økonomiske Berettigelse, da ser jeg ikke rettere, end at det er at gaa over Aaen efter Vand, naar en dansk Landmand skal dømme om Forholdene i Småland, medens Du ved at raadføre Dig med Aron Kjellmann kan faa en stedlig, dygtig og intelligent, gammel Jordbrugers paalidelige Skøn om Sagen. Hvis Du ikke allerede har været der, saa følg mit Raad og gak omgaaende til Aron og bliv vis. Hvis gamle Aron godkender Planerne, saa lad ham gøre en Udtalelse derom og jeg skal saa forklare Direktør Jacobsen, hvad og hvem han er. Hvorefter hverken Brandt eller jeg behøver at ulejlige os til Boxhult. - Brandt nævnte for mig, at Du i Dit Overslag regnede med en Kobesætning med en gennemsnitlig aarlig Ydelse paa 3500 kg Mælk og en Fedtprocent af 3,75, hvad han mente var meget optimistisk, navnlig da Du var gaaet ud fra, at der ingen Oliekager anvendtes. I alle Fald er der jo ikke regnet med indtræffende Uheld. - Brandt nævnede ogsaa, at Du paa et vist Tidspunkt regnede med en aarlig Indtægt af Skoven paa 3.500 Kr. Her er jeg dog ikke vis paa, at jeg har forstaaet ham rigtigt. - I alle Tilfælde tør jeg da sige, at med de nuværende Bevoksningsforhold vil Du ikke opleve det i de første 25 Aar, navnlig ikke hvis Du fortsætter med en saadan Hugst, som der har været ført det sidste Par Aar. Sidste Sommer havde jeg Lejlighed til at skønne over Hugsten i Skovfyrrene omkring Målaren Nielsons Torp. Navnlig i et Par Tilfælde, hvor Træerne vel var mærkede til Hugst, men denne ikke var udført, var det hensigtsløse i Hugsten iøjenfaldende ud fra andre Synspunkter end det, at faa Penge i Kassen. Derimod saa jeg med stor Sympati paa Hugsten, der var ført i det smukke Skovstykke til venstre for Vejen til Ekhuldt, men da jeg fortalte dette for Las bemærkede han, at det var ham selv der havde vist ud. Det ser saaledes ud til som om det for Skovens skyld vilde være i høj Grad ønskeligt om Las selv i saa vid Udstrækning som muligt ogsaa vilde overtage Hugsten ["Hugsten" overstreget] Udvisningen i den øvrige Skov. Da jeg, vistnok i 1925, var paa Boxhult med Las og Johs. V. gik vi hele Skoven nøje igennem og af Bevoksningen der trængte til Hugst, og som kunde give noget Udbytte ved denne, var der efter mit Skøn kun Partier omkring Trollesjøen, der vist ogsaa Aaret efter blev udhugget og ved en fornuftig Hugst, bør kunne udhugges hvert 4-5 Aar. - Har Du noget sikkert Begreb om Bevoksningsforholdene paa Boxhult, saa lad mig det. Hvor meget er der t.E. af reel Fyrreskov el. Blanding af Gran og Fyr, hvor meget af Løvtræskov, der vel desværre ikke kan beregnes at give noget Udbytte ud over Brændsel til Gaarden. Jeg vilde løst skønne at hele Skovarealet var ca 100 ha og heraf 1/3 reel Naaletræskov, 1/3 Løvtræskov og 1/3 svagt bevokset, til Dels moseagtigt Areal. - Lad mig nu høre fra Dig inden saa længe. De venligste Hilsener til Dig selv, Bimse og lille Peter fra din hengivne Onkel Klaks.