Menu

Fynboerne

1921-10-09

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Achton Friis har købt en jolle, som nu er ombord på Rylen.
Johannes Larsen beder Alhed Larsen om at leje de samme rum som sidste år på Den Fri udstilling i februar.
Achton Friis bliver sat i land i Nykøbing Falster, og Johannes Larsen påtænker herefter at sejle til Hyllekrog.

Transskription

Kallehave 9 Octbr 1921

Kæreste Alhed!
Tak for Brevet Lørdag Aften. Men jeg kunde altsaa først svare i Dag. Vi ligger her for at faa Post og har taget en lille Jolle om bord som Friis har købt. Ja Du maa leje den Fri Udstilling (De Rum jeg havde i Fjor) for 14 Dage eller 10 Dage helst omkr. Midt af Febr. Men Begyndelsen kan gaa an. Vi sejler nu ned gennem Guldborgsund og sætter Friis af i Nykøbing i Mrg. Hvis Vejret er godt kan det være at Petersen og jeg sejler hen og ser lidt paa Hyllekrog. Du skal ikke jage for min Skyld der er jo ingen Ulykke i om jeg kommer først hjem. Nærmere i Mrg.
Din JL.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af brevet.

Johannes Larsen og Achton Friis sejler med bæltbåden Rylen for at gøre studier til bogen De Danskes Øer. De er snarere i Kalvehave ved Vordingborg end i Kallehave på Als.
Petersen er maleren Carl V. Petersen, som i september 1921 sejlede med på Rylens tur til Smålandshavet (omtalt på side 245 i Porsmose bog).
Kilde: Porsmose, Erland: Johannes Larsen. Menneske, kunstner og naturoplever. Gyldendal, 1999.

Kallehave
Achton Friis
Carl V Petersen
  • Kalvehave, Vordingborg
  • Nykøbing F
  • Hyllekrog

Det Kongelige Bibliotek

Brevet er indleveret på Det kongelige Bibliotek af Larsen-familien.