1915-05-23

Aaboulevard 5 d. 23 Maj 1915.

[ulæselig påtegnelse med kuglepen]

Kære Hr. Etatsraad M. Rasmussen!
Nu er Ophængningen tilendebragt. Naar Etatsraaden efter Pinsen kommer til Faaborg, er alt gjort rent. De sidste Gulve er lagt, ogsaa det i Billedhuggersalen, til hvilket Kai Nielsen gratis udførte to morsomme Uhyrer i to Midterfelter. Der mangler nu kun nogle Lyspærer, som jeg skal fremskaffe nu efter Helligdagene. Billedhuggersalen bliver pudset op i Farve efter Pinsen. Kunstnerne ønsker meget stærkt, at den bliver blaa, hvilket er en kostbar Farve. Sagen er, at de gærne i denne Sal vil have en Del Billeder hængt op, som staar bedst paa blaat. De har lavet en foreløbig Ophængning, som jo imidlertid maa omdannes samtidig med Opstillingen af Kais Figurer, hvilke vi vel faar en Gang i Løbet af Sommeren. Et Par af Køjerne mente de ogsaa at kunde faa noget mere ud af ved senere at ændre lidt ved Ophængningen. Dog alt i alt er vist nok vi alle, og hvem der ellers har set Ophængningen, enige om, at Resultatet overtræffer alle Forventninger, og at Billederne aldrig har set saa godt ud som nu. Jeg har ogsaa forstaaet paa Syberg, at han nu er fuldt ud tilfreds baade med Bygningen og med Vægfarverne som Maleribaggrund.
Jeg er ikke i Tvivl om, at Etasraaden bliver meget glad, naar De genser Museet.
Spørgsmaalet om Udsmykningen af Arkivet drøftede Johannes Larsen og Knippel med mig. De er noget betænkelige ved Holdbarheden af Kassein. Johannes Larsen talte om at gøre Forsøg hjemme med Tempera. Men naar Etatsraaden kommer der over, kan de to Herrer jo drøfte Sagen med Dem. Det er jo absolut nødvendigt, at Billederne er holdbare, naar der ofres saa meget paa dem.
En Vanskelighed viste der sig under Ophængningen med Tom Petersens Raderinger. De var ikke gode at hænge sammen med Malerier og virkede udekorativt paa Væggene. Det kneb ogsaa med Plads til dem. Vi blev da enige om at regne med at hænge dem i en saakaldet Drejemontre eller Mølle. Jeg vil bede Etatsraaden om Tilladelse til at lade en saadan udføre. Den koster antageligt foruden Malerarbejdet og Glas 150 a 200 Kr. og bestaar af en Søjle paa hvilken der hænger 20 drejelige Rammer, hver med to Billedflader. det er altsaa meget villig "Vægplads". Jeg har tænkt den anbragt midt i den sidste Køje, hvor den vil virke morsomt. Tom Petersen og jeg har aftalt at vi efter Pinsen nærmere skal drøfte Rammestørrelsen.
Endvidere er der Kataloget, som Lützhøft nu skriver paa. Det skulde jo gærne, hvad Valg af Papir, Typer m.m. og hvad smukt Sættearbejde angaar i Smag svare til Bygningen og Billederne. Det gamle Katalog var mildest talt grimt i disse Retninger. Jeg vil gærne bede om at faa Lov til at ordne denne Sag og til Trykker at faa Lov at tage Knud V. Engelhardt, en Arkitekt der har slaaet sig paa at reformere vort Boghaandværk, og som blandt andet nu af Berlingske Tidende bruges til at reformere Bladets Udseende.
Endelig er er Fotograferingen. Efter Lov og Ret tilhører jo Reproduktionsretten af Billeder Kunstnerne og af Interiør Arkitekten. Jeg har for mit vedkommende ikke noget Ønske om at forbeholde mig noget, men jeg vil henstille, at Fotograferingen i Museet helt forbeholdes Mikkelsen, der i saa Tilfælde vil bekoste paa egen Risiko en Serie Postkort, og at al Fotografering ellers forbydes, hvor det ikke er Kunstnerne eller Deres Famile der ønsker Amatørbilleder.- Jeg glæder mig meget til at Etatsraaden skal se Ophængningen. En venlig Hilsen til Etatsraaden og Etatsraadinden fra Deres hengivne
Carl Petersen.