Menu

Fynboerne

1922-10-10

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

JL er i biografen og nyder et par sjusser sammen med skipper Petersen i Nyk. F.
Vejret er ikke det bedste, så et besøg på Hyllekrog opgives. Achton Friis tager toget til København, mens JL og Petersen sætter kursen hjemad mod Kerteminde.

Transskription

Nykjøbing F. 10 Octbr 1922.

Kæreste Alhed.

Vi kom her i Aftes. Petersen og jeg er i Biografen og nød bagefter et Par Sjusser i "Czarens Hus." I Morges sejlede vi ud af Sundet og saa lidt paa Østersøen. Det er meget koldt og graat og blæsende saa jeg opgav Hyldekrog. Friis rejser nu til Kjøbenhavn og naar vi har fulgt ham paa Banegaarden sejler Petersen og jeg til Guldborg hvor vi ligger i Nat og i Mrg. tidlig starter vi saa derfra for at sejle hjem. Mange kærlige Hilsner
Din
JL.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af brevet.

JL er på sejltur med Achton Friis og Skipper Petersen. De skal lave forarbejdet til bogværket De Danskes Øer.
Rylen - en ombygget Kerteminde fisker båd - var i årene 1921-24 ekspeditionsskib for JL og Achton Friis på sejlads mellem de danske øer. Rylen ejes i dag af Kerteminde Museum og sejler som museumsskib.

Nykøbing F.
  • Nykøbing F.
  • Hyllekrog
  • Guldborg

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien