Menu

Fynboerne

1923-05-02

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

JL påbegynder sejlads med Rylen i maj 1923 for sammen med Achton Friis at indsamle materiale til bogværket De Danske Øer - denne gang til de vest- og nordsjællandske øer. De sejler fra Knudshoved mod Smålandshavet og spiser undervejs en dejlig frokost i Slipshavn ved Nyborg. JL beder Alhed Larsen købe bøttepapir og ammunition til jagt.

Transskription

Karrebæksminde 2 Maj. 1923.

Kæreste Alhed!

Vi kom ind her Kl. godt 11. Efter at vi var sejlet hjemme fra friskede Vinden mere og mere og da vi naaede Knudshoved blæste det saa Vandet føg fra Bølgekammen og vi bestemte os saa til at gaa ind i Slipshavn. VI var 2 Timer præcis om at naa Molen ved Knudshoved og havde derfra 1 Time til Slipshavn hvor vi blev modtaget af Boye som havde holdt Øje med os fra vi kom rundt om Hovedet og var fuld af Beundring over saa fint Rylen gik mod Søen uden at tage nævneværdigt Vand over. Han fik en Genever og bad os op til Frokost der bestod af 5 Spejlæg til hver til Petersen og til mig (selv nød han kun et Par da han lige havde spist Frokost) afskaaret Oksekød Ost og Kaffe med Kognac. Til det øvrige nød vi Cocktail, Bitter Aquavit og Genever. Saa saa vi os lidt om og var saa oppe at spise kogte Rødspætter, hvid Sagosuppe Kaffe og Cigar saa vi led ikke Nød. Jeg purrede Petersen Kl. 4 1/2 og vi havde saa en fin Sejlads hertil hvor vi traf Friis og Rylen paa Hotellet. Vi tager til Agersø om et Par Dage og vor Adr bliver altsaa Agersø poste restante den følgende Uge til vi tager Omø og Egholm derfra. Cyklen skal I ikke sende da det ikke kan betale sig at slæbe rundt med den da Afstandene ikke er saa store. Vi fik Taage saa snart vi var kom ind her og [hvor] mens vi sad og spiste begyndte det pludselig at lyne og tordne og da det var ovre, fint Solskin. Husk mit Blikfutteal med Bøttepapir og Ammunition 25 Cal . 2-25 - Cal 6 og 25 Cal 10 eller i Mangel deraf 8. Mange kærlige Hilsner og hav det godt. Hilsen fra Friis og Petersen.
Din hengivne
Johannes Larsen.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af brevet.

JL og Achton Friis er i foråret 1923 på sejlads med Rylen til de vest- og nordsjællandske øer for at forberede bogværket De Danske Øer.
Rylen - en Kerteminde fiskerbåd - er 1921-24 ekspeditionsskib for JL og AF og fungerer nu som museumsskib for Kerteminde Museum.

Karrebæksminde
  • Karrebæksminde
  • Knudshoved
  • Slipshavn
  • Agersø
  • Omø, Skælskør
  • Egholm, Skælskør
  • Smålandshavet

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien