Menu

Fynboerne

1923-05-22

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

JL har tegnet en kukker (en gøg) til Johs. V. Jensen.
Vejret et blevet bedre, og JL tager på tur på Nexelø, som han synes godt om.

Transskription

Nexelø 22 Maj 1923.

Kæreste Alhed!

Jeg har siddet i Formiddag og tegnet en Kukker til Johs V. Jeg har bleven ved med at opsætte det fordi jeg haabede at møde en, men al den Kulde har vel holdt den den væk, jeg har hverken hørt eller set den. Saa kom Posten og nu turde jeg ikke vente længere med at sende den. Jeg var i Land med den nu og hørte af Posten at der kunde være Brev til mig, men da der ikke stod poste restante paa turde han ikke beholde det. Forhaabentlig kommer der saa et i Dag eller i Mrg. Det ser da nu ud til Tørvejr i Dag og Solen skinner. Petersen gør Stenbiderne i Stand og nu ror jeg ind med dette og ser mig lidt om paa Øen. Her ser pragtfuldt med den høje Nexelø paa den ene Side og Vejrhøj og Dragsholm paa den anden. Mange kærlige Hilsner til Jer alle. Hvordan gaar det med min Katost? Du prikker dem vel ud naar de er tjenlige, og hvordan med Trykkeriet?
Din
JL.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af brevet.

JL og Achton Friis er i foråret 1923 på sejlads med Rylen til de vest- og nordsjællandske øer for at forberede bogværket De Danskes Øer.
Rylen - en fiskerbåd fra Kerteminde - er i årene 1921-24 ekspeditionsskib for JL og AF og sejler nu som museumsskib for Kerteminde Museum.
Katost er en staude plante. Den kan sås som frø og derefter prikkes ud.

Nexelø
  • Nexelø
  • Dragsholm
  • Vejrhøj

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien