Fynboerne
1924-03-14
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen arbejder intenst med fremstillingen af tavler og tegninger til bogværket Danmarks Fugle.
Transskription
Uraniavej 14-3-1924.
Kæreste Alhed!
Naa i Dag er det gaaet mig bedre jeg har klaret den første Tavle og kan nu begynde paa den næste i Mrg. tidlig. Jeg var hos Frandsen før og traf Rhode og vi saa paa Træsnittene. De havde ikke mange Penge, men han mente nok de kunde købe et Par af de mindste eller [ulæselig] mellem Størrelse. Vi udtog Haren Graaanden, de 2 Bekkasiner Sten[ulæselig], Krabbedykkeren og Rødhalsen Jokum og Solsorten. Frandsen skulde saa lægge dem til Side og i Løbet af et Par Dage skulde jeg komme ind og sætte Priser paa og Frandsen tage dem med til første Møde der finder Sted i en nær Fremtid. Jeg talte lidt med Frandsen da Rhode var gaaet og han mente at vi skulde holde Trykprisen flydende indtil Du havde prøvet hvordan det gik og altsaa ikke ikke binde os til noget for tidlig udover at det skulde forholde sig nogenlunde til Hjortetrykket. Kan Du nu skrive op og sende mig omgaaende hvad Du mener om Priserne paa Stokkene, saa skal jeg digte en Prisliste og konferere den med din inden jeg gaar derind og skriver Priser paa. Jeg syntes der var en Del jeg kom i Tanker om i Gaar efter jeg havde sendt Brevet men nu kan jeg ikke huske det. Jeg fik Tegning til Signering fra Fru Svendsen i Dag, den skal jeg sende i Mrg. Kirke[ulæselig] ringede i Dag om jeg ikke havde Lyst til at se Jens Rasmussens Gravsten der staar færdig hos Stenhuggeren.
Mange kærlige Hilsner
Din
JL.
Har Du nu Putte mens Lomme er væk?
Fakta
PDFdansk
Datoen fremgår af brevet
Jokum var en tam odder.
Johannes Larsen arbejder i Lehn Schiølers dobbeltvilla på Uraniavej, hvor der er en stor fuglesamling.
Kilde: Danmarks Fugle. Johannes Larsen og E. Lehn Schiøler. Redaktion: Malene Linell Ipsen. Johannes Larsen Museet, 2008.
- Uraniavej, Frederiksberg
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien