Fynboerne
5-1
Afsender
Ellen Sawyer
Modtager
Louise Brønsted
Transskription
Søndag 1te Maj [ulæseligt tal]
Kære lille Lugge.
Masser af Lykønskninger til din Fødselsdag. De kommer lidt sent - men forhåbentlig godt, idet de kommer med Lomme. -
Disse Dage er fulde af Rejsesensationer med Lomme og Grethe. Uendelige ere de Diskutioner, der er bleven førte derom. Forhåbentlig er det nu bleven ordnet på bedste Måde, så I faa Lommebarnet over i god Behold. Tiderne er jo unægtelig ugunstige for udenlandske Ekspeditioner. Det bliver da også jo længer jo værre altsammen.
Tak for dit gode private Brev, Lugge. Efter det bestemte jeg mig til at være glad ved den Vending, Guys Kariere har taget. - Planerne har jo været noget svævende: en Overgang så det ud som Giftermålet røg helt ud i Fremtiden, - idet Forældrebrevene til Gøsta var nærmest misbiligende. Gøsta sendte disse Breve til Grethe. Men det værste der skete var Forældrebreve til Grethe selv, som var meget hjærtelige med Invitation til Stockholm - og hvori Giftermålet i en nær Fremtid omtaltes som selvfølgeligt. Nu rejser hun til Stockholm i Overmorgen og vi er meget spændte på det første Mødes Sødme
Du kan tro hun er bleven pænt udstyret, - jeg er mægtig sejg over hendes pæne Udstyr, - og hun selv er himmelhenrykt, - går og beser det og piller ved det ustanseligt.
Fakta
PDFDatoen er skrevet øverst s. 1. Dog er årstallet svært læseligt.
Det er Matilda Jungstedts ægteskab med Guy von Dardel, som omtales i brevet.
Kurt Jungstedt blev kaldt Gøsta.
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB8428
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted