Fynboerne
1910-12-09
Afsender
Fritz Syberg
Modtager
Else Jensen, Johannes V. Jensen
Dokumentindhold
Fritz Syberg er glad for, at han alligevel ikke skal levere en tekst til tidsskriftet Riget.
Værtinden har fortalt, at kvinder af 1. klasse bærer hat i Pisa, så Besse (Johanne) har fundet sin frem igen. Sakker (Lars) er blevet beundret af tre unge kvinder, mens han tegnede Det Skæve Tårn.
Værtinden prøver at få Rille (Ernst) til at kysse sig, men han gør modstand. Værtindens mand har været gift to gange før, har ca. 18 børn og var med i slaget ved Solferino.
Sybergfamilien vil blive i Pisa længe. Norditalierne bygger så smukt, og farverne er skønne. Syberg savner dog de danske fjorde lidt. Regnvejr ser helt anderledes ud i Italien end i Danmark.
Transskription
Pisa 9-12-10
Sig. Lorentzo Batoni
Via St. Lucia 3
Kære Joh. V og Else!
I Dag øsregner det. Tak for Dit Brev med Fotografierne Anna i Sengen er god. Nå ”Riget” går ikke. Det letter mig lidt. Jeg har jo lovet at sende Jer noget om Sverigsturen. Hvad jeg har skrevet derom ligger i min Kuffert et eller andet Sted i Tyskland på Vej herned. Men nu kan jeg altså lade være med at tænke på den Ting foreløbig. Tak for ”Musefamilien” Den er meget underholdende at gætte sig frem i. Jeg havde ellers bestemt at lave en lille Skizze – jeg laver en hver Dag – men som sagt det øsregner, og så fristede det mig at sende Jer et Par Ord. Hvor skal jeg begynde. Ja Besse har taget til Hatten igen. Vor Værtinde oplyste os om, at der hersker en meget streng Adskillelse mellem Damer af 1ste Kl., og do [”do” indsat over linjen] af ”Folket” her i Pisa, og Kendetegnet er at alle Damer gå med Hat mens en Kvinde af Folket går barhovedet. Derimod har hun (Besse) [”(Besse)” indsat over linjen] fået anbragt et Par store højrøde Sløjfer i Håret ved Ørerne, hvilket så vidt jeg kan skønne er fuldstændig ”comme il faut” her på Pladsen. Nolle lever i sin egen Verden og følger alligevel på en eller anden ubegribelig Måde med i den Verden som omgiver hende. Sakker er [et par bogstaver overstreget] mild. Han begynder at forstå Iteliensk. Forleden var han med ude at tegne. Jeg sad på Pladsen ved Domkirken og tegnede et Stykke af den tykke Bymur Sakker havde stillet sig op ved Domen og tegnede det skæve Tårn. Jeg fandt ham omringet af tre smukke italienske Ungmøer der pludrede op til ham mens Sakker halvt flov over Situationen passede sit Arbejde. De unge Piger var meget henrykte over ham. Jeg spurgte ham om hvad de havde sagt til ham. ”Ja jeg forstod ikke hvad Pigerne sagde til mig og så [ordet ”så” indsat over linjen] sagde jeg ”non capisco” men der ha [”ha” overstreget] var to Soldater som havde set på mig og spurgt om jeg var Italiener”. Det er vor Værtindes opgave (bl.a.) at få Rille til at give sig et Kys. Hun udtrykker det således: ”geb’ mich ein Küs – ” når Rille så spræller, fortsætter hun ”non non non, nicht mit Gewalt, par d’amour”. Det er ellers nogle tiltalende Værtsfolk vi har. Manden er en ægte Italiener og Kraft-Karl. Har været gift to Gange forud og har havt sådan noget som 18 Børn. Han har været Soldat, været med i flere Bataljer bl.a. Slaget ved Solferino og har tre Tapperhedsmedaljer. Vi har tænkt os at blive i Pisa i længere Tid. v [bogstavet overstreget] Klimaet er dejligt og Byen ganske dejlig. Det kan ikke skjules at det er med en ubehagelig Gysen man tænker på Arkitekturen norden for Alperne. Jeg ved ikke hvad der er mest ubegribelig enten at Italierne har så let ved at bygge smukt eller at Nordeuropæerne har så svært ved det. Det simpleste Hus her er fornemt. Og Murene og Broerne om og over Arnoen, uden at være særlig store i Volumen er de majestætisk skønne. I Farve er nu den okkergule lerede Arno og al det lysegule og lyserøde Murværk og Marmor helt ovenud.
Men der er jo dette med Fynshoved og de danske Fjorde. Nå Fanden i Vold med alle Grublerier, lad os nyde Livet og håbe på at det bliver langt.
Det regner stadig. Det er mærkelig så ensartet skyet Luft former sig her i Italien De fantastiske og truende Fænomener man er vant til at se i Luften hjemme findes ikke her. Her findes kun en Slags jævnt graat i graat Skyer. Hilsen til Jer alle 4 fra os alle her.
Eders hengivne Fritz Syberg.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Johannes V. Jensen forlod i efteråret 1910 sin stilling ved Politiken og var til slutningen af januar 1911 medarbejder ved dagbladet Riget.
Slaget ved Solferino fandt sted den 24. juni 1859 og førte til sejr for de allierede franske hære under Napoleon 3. af Frankrig og Kongeriget Sardiniens hær under Victor Emanuel 2. af Italien (også kaldet den fransk-sardiske alliance) mod den østrigske hær under kejser Franz Joseph I.
Non capisco (italiensk): Jeg forstår ikke
Lorenzo Battoni
Johanne Giersing
Emmerik Jensen
Jens Jensen
Villum Jensen
Anna Syberg
Clara Syberg
Ernst Syberg
Lars Syberg
Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv
Omtalte genstande
Fritz Syberg tegner bymuren i Pisa