Fynboerne
1913-04-29
Afsender
Johanne Giersing, Hans Syberg
Modtager
Anna Syberg, Clara Syberg, Ernst Syberg, Franz Syberg, Fritz Syberg, Lars Syberg
Dokumentindhold
Hans og Johanne kom tidligt til Nürnberg og så på byen.
Stine har misforstået, hvordan de sloges med sne.
Der er frygtelig varmt i Bayern, og de to cyklister er våde af sved hele dagen. De ligner landevejsrøvere med støvler uden såler, plettet kjole og mørkbrune ansigter.
Transskription
[Fortrykt på side 1:]
Königreich Bayern
Postkarte
[Håndskrevet i adressefeltet:]
Syberg
Via S. Lucia
Pisa
Italia
[Adressen overstreget. Med håndskrift er tilføjet:]
Kjerteminde
Danimarca
[Håndskrevet i tekstfeltet s. 1 langs venstre margen:]
skrive til Köln
[Håndskrevet s. 1:]
en Kro 29/4 - 13 er I rejst? har I faaet [ulæseligt ord]?
Kære Allesammen
Vi kom saa tidligt til Nürnberg igaar at vi fik Byen set med det samme og i Dag har kunnet tage vidre straks. Vi fik i Morges Jeres mærkelige Kort; sig til Stine at hun maa jo være skør paa Rumpen I har [s. 2] misforstaaet os fuldstændig naar vi skrev at vi sloges med 3 Snedriver vi sloges nemlig saadan: [tegning] og vi fyrede hinanden med Sne, der var skam stegende hedt og kun i Bayern er der saa hedt at vi er ved at dø her er meget meget meget meget varmere end i Italien vi er hele Dagen hver Dag gennemblødte af Sved. Sig til Stine at vi har skrevet hver Dag og ikke hved hvordan det kan være at I ikke har faaet Brev hver Dag.
Kære Allesammen. Vi har lige spist hver 4 Pølser og 2 Glas Øl - her er skrækkelig hedt for hver Dag vi kommer længere Nord paa bliver det varmere, naar vi en ["en" overstreget] naar til Danmark er det nok [overstregede bogstaver] frygtelig varmt. - Vi begynder at ligne Landevejsrøvere. - Hanses Støvler er der ingen Saaler i -, min Kjole er ikke mere graa men tærnet af Olie og Sprøjt fra Vogne vores Ansigter ligner snart et Par Indianeres - . - Vi tænker at kunde være i Köln om 3-4 Dage. Mange Kys fra Besse. bare rolig Stine.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet på kortet
Hans og Johanne/Besse (g. Giersing) Syberg cyklede fra Pisa til Kerteminde i 1913 i forbindelse med, at Syberg-familien flyttede hjem til Danmark efter tre år i Italien.
Det vides ikke, hvem Stine var.
Bynavnet ses af poststemplet
Bynavnet er skrevet i adressefeltet
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57, A3426, Lb. 3, 012
Nej
Boet efter Peter von Syberg