Fynboerne
1913-04-27
Afsender
Johanne Giersing, Hans Syberg
Modtager
Anna Syberg, Clara Syberg, Ernst Syberg, Franz Syberg, Fritz Syberg, Lars Syberg
Dokumentindhold
Hans og Johanne/Besse spiser noget, der ligner blodpølse og de får også rugbrød.
Donau ligner ved Ingolfstadt en rendesten. De to har været indkvarteret på et meget mærkeligt hotel med for korte senge og en mærkelig vært. De regnede med at blive bestjålet i løbet af natten, men det skete ikke.
Transskription
[Fortrykt på side 1:]
Königreich Bayern
Postkarte
[Håndskrevet med blåt i adressefeltet:]
Sybergs
Via S. Lucia
Pisa
Italia
[Adressen overstreget. Med sort håndskrift er tilføjet:]
Kjerteminde
Danimarca
[Håndskrevet i tekstfeltet s. 1:]
På Vej til Nürnberg 27/4
Kære Allesammen!
Vi sidder i en Kro eller hvad det nu er og spiser noget der ser ud som Blodpølser men smager som Sylt. Nu [et overstreget bogstav] har vi spist; vi har faaet Rugbrød det var rigtig dejligt. - Donau som vi kom over i Gaar er ved Ingolfstadt kun en lille beskidt Rendesten.
[S. 2] Vi har 30-40 Km til Nürneberg og vil nu vidre. Mange Hilsner fra Hans til Jer alle
Kære Allesammen. I Aftes kom vi til et meget mærkeligt Hotel, vi fik et meget mærkeligt Værelse med meget mærkelige Senge, de var uden Lagener og saa korte at vi maatte ligge bøjet sammen som 5 Tal da vi var ved at klæde os af, kom Værten op og spurgte om vi vilde have Vinduet aabent eller lukket, det maatte han absolut ["absolut" overstreget] vide, - vi ventede at blive bestjaalet om Natten og var meget forbausede da vi om Morgenen fandt vore Mavepengeposer paa Plads og ogsaa vores Cycler. - - Vi kan ["Vi kan" overstreget] Menneskene her er meget forskellige fra de lystige og smukke Østrigere, - - Til Danmark har vi endnu 1300 Km saa vi tænker ikke at vi kommer [ulæselige ord langs kanten af papiret]
Fakta
PDFDa
På kortet er skrevet "27/4". Det vides, at Hans og Johanne/Besse Syberg cyklede fra Pisa til Kerteminde i 1913.
Hans og Johanne/Besse (g. Giersing) Syberg cyklede i 1913 fra Pisa til Kerteminde i forbindelse med, at Syberg-familien flyttede hjem til Danmark efter tre år i Italien.
Kortet er påtrykt ordet Bayern.
Bynavnet er skrevet i adressefeltet
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 2010/57, A3426, Lb. 3, 011
Nej
Boet efter Peter von Syberg