1899-10-03

Boston Okt. 3de 99.

Kære Mor!
Det er trukken langt op på Dagen idag inden jeg har fået mig sat til at skrive så jeg må skynde mig, at Brevet kan være i Postkassen før Klk 6. – Nu er du vel hjemme igen fra din Smålandstur, Postgangen var rigtignok meget besværlig der, - jeg glæder mig til at mine igen solidt skal vandre af med Kristen Landpost. – Vi har nu Efterår for Alvor, - de sidste Dage har det været hundekoldt, så der har været fyret i den store Ovn i Kælderen, som opvarmer hele Huset. H. East fylder Kul på om Morgenen og så brænder det hele Dagen. Man kan ikke tænke sig noget bekvemmere el. lettere, - man mærker Vinteren grumme lidt på den Måde. Men man bliver forvænt ved altid at have hele Huset varmt, - hele Familjen er grulig kuldskær, - de finder det frygteligt, når Sovekammerne køle af hen på Morgenstunden. Jeg tror nu, det er usundt, når man altid er i den samme Temperatur inde, kan man ikke altid tåle den pludselige Forandring, når man går ud, selv om man har aldrig så meget Tøj på. – Træerne ere endnu ikke afbladede, - mange ere endog grønne nu, - men i Randolph har de haft Sne og hvert et Blad er falden, - jeg formoder at vor Fører fra i Sommer er begyndt at gå på Bjørnejagt! – Harris har det godt, skønt han er meget optaget, - de sidste Dage har han slet ikke hostet og hans Kinder har igen fået Udseende som før Forkølelsen. – Hvis han ikke når at blive velhavende er det sandelig ikke hans Skyld, - alle de Gærer han har i Ilden – når han kun ikke har Modgang og Ærgrelser, befinder han sig bedre, jo mere han har sine Øren. – Om Aftenen spiller vi Skak, og vi har megen Fornøjelse deraf. I Aftes vandt jeg for første Gang, og jeg har ikke forvundet det hele Dagen. – Efter den rystende Begivenhed kunde jeg ikke spille mere, og vi gik ind til Dr. Tailors et Øjeblik. Vi tilbringer en stor Del af vor Tid der, - det er det lækreste, hyggeligste lille Hus man kan tænke sig. I Aftes fandt vi dem i deres lille Spisestue foran det åbne Ilsted, hvor der var tændt et mægtigt Bål, - vi sad der til Klk var over 10, så på Bålet og spiste Nødder og Tokajer-Vindruer, medens Dr. T. sad i sin Lænestol og røg sin Pibe. Det er en ganske ejendommelig lille Stue. Den er aflang, firkantet, - i den ene af de korte Ender er der Portierer ind til Dagligstuen, - den anden Væg er helt fyldt med to Glasskabe, - bygget ind i Væggen og med en Buffet i Midten [Tegning] I Glasskabene er der Porcelain og Glas. Den lille Firkant, jeg har tegnet i Midten, er en lille Glasrude med koulørt Glas. Der er Egetræsmøbler, - do. Paneler, og et stort blødt Smyrnatæppe på Gulvet. Jeg har endnu aldrig set så meget som et Glas, der ikke var på Plads, - jeg har forresten endnu ikke set så meget som et Gran af Uorden noget Sted i Huset, skønt jeg er kommet uventet og på alle Tider af Dagen og går rundt i hele Huset, som jeg vil. – Det er imidlertid ikke så vanskeligt her at holde fuldstændig Orden i Tingene, fordi Arbejdet er så let. Her er også meget sjældent Uorden nu, - d.v.s i min Domæne, - hvortil desværre Køkken og det ”udenoms” ikke hører. – Her er ganske dejlig Frugt fortiden, - Ferskner og Vindruer utroligt billigt. For 15 Cents får man en Kurv Vindruer så stor at den fylder med en svingende Top en af de Glasskåle, du gav os. Her er mange forskellige Sorter, blå, røde - og grønne, - og vi spiser dem til alle Måltiderne. – De to Glasskåle ere aldeles uundværlige for os – vi har stor Gavn af dem. –
Forleden Dag besøgte jeg Dr. Sargents
[Resten af brevet mangler]