1914-01-08

Pilegården 8 Jan. 1914

Kære Ven!
Dit Brev traf mig just som jeg havde foreslået Anna at vi skulde rejse til Schweiz og bosætte os i tre År [”År” indsat over linjen]. Mit Forslag gjorde imidlertid ingen Lykke. Jeg længes altså selv ud, men Amerika har jeg ingen Mod på. Kunde vi ikke en Gang mødes i vore Udlængsler selv om det blot blev til en Jagttur til Sverige. Amerika, ja var det en Tur til en eller anden kanadisk Indsø, med et indiansk Navn, hvor vi kunde slå os ned en Tid og søge Sporene af Amerika således som de første Nybyggere fandt det, men de moderne Vidundere kan jeg ikke overkomme Når Du skriver om dem er det noget andet, så er Jorden ung, når jeg selv kommer i Nærheden af dem føler jeg kun hvor vor Klode ældes. Nej jeg har planlagt en Tur til Levanten, en Fortsættelse af vort Italiensophold. Når jeg har min Udstilling, Indretningen af det ny Faaborg Musæum [et overstreget, ulæseligt ord] fra Hånden, samt er færdig med mine Aquareller til Freskerne i Kuppelsalen, rejser Hans, Besse og jeg bort i 9 Måneder. Helst ønskede jeg Turen skulde strække sig over tre År, og det kunde lade sig gøre ved at vi bosatte os i Schweiz (den franske Del for Sprogets Skyld) Vi vilde der bo så centralt så jeg kunde foretage Smårejser til Sicilien og Grækenland, men Familien vil ikke.
Anna vil bo i Kjøbenhavn, som er min Rædsel. I det hele taget vilde jeg for Øjeblikket være glad ved at bo hvorsom helst blot jeg var uden for Danmarks Grænser. Endnu er jeg ikke kommen hjem fra vor sidste Rejse, men i Løbet af et halvt Årstid, kan jeg ikke undgå at komme til det Punkt at jeg uigenkaldelig er hjemme. Her er kønt nok herhjemme, Landskaberne har aldrig været så dejlige som i Vinter, men jeg kan ikke få mig til at begynde.
Omkring den 20 kommer jeg til København. Anna kommer ikke med, det er Skæbnens Ironi. Jeg håber at træffe Dig og være lidt sammen med Dig.
Hils Else og Børnene.

Din hengivne Ven
Fritz Syberg.