Fynboerne
1945-11-26
Afsender
Johanne Christine Larsen
Modtager
Astrid Warberg-Goldschmidt
Dokumentindhold
Lægen sagde, at det var nødvendigt at operere Adolph/Agraren. Han kom med ambulance på hospitalet. Johanne/Junge spurgte via Else, om hun kunne bo hos Elses forældre en tid, og det var OK.
Transskription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
modt. Tirsd. Aften 27/11- 45.
(om Agrarens Sygdom)
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.
[Fortrykt på kuvertens bagside:]
JOHANNE WARBERG LARSEN
LINDØGAARD
[Håndskrevet:]
pr. Dræby St.
[I brevet. Fortrykt:]
JOHANNE WARBERG LARSEN
[Håndskrevet:]
Lindøgaard Mandag 26-11-45
Kære lille Dis!
I Fredags Aftes sagde Doktoren at en Operation var tilraadelig – ja vist nødvendig. Allerede næste Formiddag kom han derud – til Odense – Bibbe med i Ambulancen; hun blev der til i Gaar Aftes og mente, at den stakkels Agrar var meget ked af det. Jeg ringede i Aftes [”i Aftes” indsat over linjen] til Else og spurgte om hun troede, hendes Forældre vilde huse mig en lille Tid, og det vilde de med Fornøjelse - viste det sig.
Jeg tager derud nu om et Par Timer derfor bliver dette lidt knapt. Vi ser temmelig mørkt paa det og maa gøre alt hvad vi kan for at mildne det for ham. Han ligger heldigvis paa en 2 Sengsstue. Jeg skriver igen.
Tusind Hilsner Din Junge
Adr. Overgaard Nielsen
Vestergade 28 III
Odense
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Adolph/Agraren Larsen levede mange år efter den vellykkede operation.
Adressen ses på kuvertens bagside
Adressen er skrevet på kuvertens forside
Adolph Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Didrik Overgaard Nielsen
Emma Overgaard Nielsen
Laura Warberg Petersen
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB0643
Nej
Testamentarisk gave fra Laura/Bibbe Warberg Petersen til Østfyns Museer