Menu

Fynboerne

1896-08-26

Afsender

Laura Warberg

Modtager

Albrecht Warberg

Dokumentindhold

Laura Warberg har sin mor på besøg. De går lange ture. Knipschildt deltager.
Laura har været i Odense at besøge børnene og en mængde andre mennesker. På børnenes skole er der rod i mange ting, og bl.a. får eleverne ikke et skema.
Om natten er Laura ikke bange, for hun har hundene hos sig. Den ene, Munter, var på en gåtur fræk, så Laura knækkede ris af, og da den så det, løb den hjem. Hunden fik kun et par dask.
Hempel Syberg er dårlig.
Thorvald Balslev er taget til Masnedsund.
Den unge greve har givet Laura en stor melon.
Albrecht må købe konfirmationsgaver til tre store børn samt svamp og tandpulver i København.

Transskription

[Håndskrevet på brevets forside:]
Hr. Godsforvalter Warberg
cand.jur.
Gothersgade 129 - ⁴
København K.
+ Poststempel

[På kuvertens bagside;]
Poststempel

[I brevet:]
Erikshaab – Onsdag d:26de.
Kæreste Abba!
Det er dog dejligt at Du synes at have godt af Klokken allerede; at Du kan taale at færdes og more dig lidt derinde. Bernhardt maa aabenbart være glad ved Dit Selskab og ved Din L’hombre, at han inviterer Dig 2 Søndage i Træk. Naar Du paa Søndag kommer til de andre på Sku[ulæseligt], vil Du saa hilse dem mange Gange fra mig. Her staaer alt vel til. Moder er rask, synes jeg og befinder sig vel, vi var i Søndags fra Ølstedg. en lang Tur – ¾ Mil mente de – i en smuk uciviliseret Skov ved Allested, Moder var nok lidt træt, men tog den dog med Anstand. Vi havde Mad og Kaffe med og godt Humør over hele Linien. Gl. Knipschildt bidrog jo sit hertil. Visse turde ikke bede ham med, da hun mente, han skulde passe Gaarden, men lidt før vi skulde køre, kom han vandrende og vilde med, han havde af Astrid hørt, at vi skulde dertil. Han var bedt herned i Aftes og vi havde rigtig god Aftensmad til ham; derefter tog han – Pal. og jeg 3 [ulæseligt ord] med en Toddy til (af Husholdn Cognac!) – Han morede sig brillant og lader sig vist ikke min Indbydelse at gøre det om, sige 2 Gange. I forrige Uge var han meget daarlig i Maven da dristede jeg mig ikke til at bede ham. Hans Kone ankommer paa Fredag. I Aften har Amstrup og Paludan meldt sig til ham til The, saa nu begynder det at se lidt mindre trist ud for ham. I forrige Uge var jeg ude hos Børnene fra Onsdag med Iltoget og til Fredag med 6 Toget. Jeg gjorde flere Visiter, bl.a. hos Stiftsprovstens til Chokolade, det var Bittens 5 Aars Fødselsdag. De var meget rare og livlige, han fortalte en Del om sin Rejse, han havde kørt med Tog op ad ”Pilatus”. Jeg var ogsaa til Frokost hos Ch. Berleûne og vi var derefter hos Saddelmageren, der lovede at gøre sit bedste med Smidts Stol, naar han fik den ud. Hos Fru Nielsen var jeg den første Aften til The, Dede mødte forresten straks hos Christine, da jeg kom der først og drak Kaffe. Dede er bleven No 8 i Klassen, der er en Oversidder. Han havde faaet alle Bøgerne, et brugt latinsk Leksikon til 6 Kr. Muk sagde, at Du vilde ikke af med Dit og det var desuden en gammel Udgave. Knægten var helt vel tilpas derinde. Han kan godt faae Værelset nede til Vinter, dersom vi vil have det; - Jeg var ogsaa hos Frøken Berg – Fru Larsen – hun er meget glad og lykkelig har et aldeles nydeligt og flot Hjem og 2 søde Børn, der er saa glade ved hende og straks kaldte hende Moder. Hendes gl. Moder boer hos dem, hun bad mig med til Vin og Kage, hun vilde absolut takke mig ”fordi jeg havde været saa god mod Monica.” – Hos Kirsten var jeg en Visit, hun er meget bedrøvet og nervøs over Johan, det trækker saa længe ud, inden Saaret vil læges. – Muks var meget vred over al den Uorden, der fandtes paa Skolen, de kunde intet Skema faae og maatte rende hver Dag for at faae Timerne at vide havde dem paa forskellige Tider af Dagen. Det er nok tvivlsomt, om de faaer Gredsted i Dansk, endnu er da intet bestemt derom. – Jeg er slet ikke bange om Natten, fordi jeg har Hunde i Gangen og i Køkkenet; ellers plejer jeg jo at være saa angst og vilde da have været det særlig i Aar ved Tanken om de mange Mord. Vi har af og til Munter med en Tur, Moder og jeg gaaer gærne om Aftenen. En Dag jeg var ude ved Skovfogedens alene, havde Munter nær ødelagt en Stenmand han maatte rejse sig og slaae til ham, forstaaer sig, det var bare Venlighed. Jeg kaldte, men den kom ikke, saa gik jeg ned i Grøften og tog et Ris, men da den saae det langtfra, saa tog Pokker Hunden hjem efter, og der laa den og fik saa nogle Rap af Riset, da jeg kom, men jeg kunde da ikke slaae, saa Asenet kunde mærke det, den holdt det aabenbart for en Leg. Moder er meget gode Venner med den. – H.P. har i mange Dage kørt Jord fra Engen over paa Marken, saa har Alhed med en eller anden taget Smaaturene med Dora, bl.a. i Gaar i Højrup at hente Fisk og flere Ting; vi saae Poulsen trække af med Stationsforvalteren, formodentlig skulde de ned at have Toddyer Kl. 11 om Formiddagen. – Degnen var her i Formiddags for at spørge til Dig og Syberg; denne havde jeg Brev fra forleden, det staaer (efter det) meget trist til med ham. Lægen følger med megen Interesse hans Befindende han drikker af en kold Brønd, 38⁰ sover daarligt om Natten gaaer stadig med Hovedpine og Smerter i Underlivet. Humøret er snert og Kræfterne kan ikke strække til en L’hombre om Aftenen, hvad gl. Breinholt faaer med to Familier. Men han ser jo altid meget sort paa det og Bedringen kunde da ikke mærkes saa hurtig. – Thorvald er nu indstalleret i Masnedsund foreløbig i Muncks Lejlighed til Oktober Flyttedag. Han var nogle Dage med sin Moder paa Rødkilde (Møen) hvor Harald endnu er ved noget Gymnastik. – Ja nu troer jeg ikke der findes mere Stof, og det, der ["der" indsat over linjen] var, vil Du maaske synes er noget ubetydeligt at spilde Tid paa at skrive og læse. Ja det er sandt, Gjelskov fik indavlet i Fredags, altsaa næsten uden Regn. Vil Du ikke fortælle den vigtige Stilling, at man kan køre Rug ind omtrent straks, naar den er høstet. – Unge Greve har været her med en stor aldeles dejlig Melon, Visse og Nete var her i Lørdags til Middag, og da havde vi den. De kom for at bede os til Søndag.
Vil Du nu hilse Mis og især min Pelle saa meget.
Kærlig Hilsen fra Din Smaa.
Moder og Børnene sender Hilsener. Plager Greven Dig med Forretninger?
[Indlagt seddel:]
Vil Du i næste Brev sige mig, om Du vil faae Mis eller Elle til at købe og sende derfra – eller om Du selv tage med, - Konfirmationsgaver til Gustav og Ernst Knipschildt. Jeg synes det skulde være Guldknopper. Til Viktor Schroll maa jeg vel helst faae et Rejsetæppe eller en Haandkuffert i Odense? Jeg vilde meget gerne have Dig til at føre en god – ikke for stor Svamp med hjem til mig, samt 2 Æsker Tandpulver, - Bational hos Benzon, Østergade. Elle kan jo besørge det.

Fakta

PDF
Brev

Da

Poststemplet

Laura Warbergs søster havde et pensionat på Gothersgade 129, København.
Det vides ikke hvem Frøken Berg, Fru Larsen, Monica, Kirsten, Johan og HP var. Heller ikke hvem stiftprovsten og Bitten var.
Frederik Andreas Warberg og søsteren Louise, g. Brønsted, var i 1896 elever ved Odense Katedralskole.
Thorvald Balslev blev færdig som cand. theol. i 1896.

Erikshaab

Gårdens navn er skrevet øverst side 1

Adressen er skrevet på kuverten

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 0339

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer