1937-01-22

[Håndskrevet med blæk på kuvertens forside:]
4’ Brev
modt. 23’ Jan 1937.
Hr. Sognefoged Axel Müller
Frihavnens Hovedkontor
Kjøbenhavn
Ø.
[Med blå kuglepen:]
14-2-03.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
A Warberg Müller
Sallinge Kro
Højrup.

[i brevet:]
Sallinge Kro, Fredag Fm. 22 Jan 1937.

Min egen Ven!
Tak for Opringningen i Aftes – det var vældigt rart at høre Jeres Stemmer – og at alt stod vel til. Jeg hungrer nu meget efter Breve, jeg længes efter Jer begge to.
I Dag skinner Solen – her er usigelig dejligt hvor end Øjet ser. Der begynder at falde Ro over Gemytterne efter de store Trafiksensationer; i går drog de tre Odensianere afsted til Odense – d v s de to unge Mennesker måtte lade Lastbilen stå Falck kunde ikke få den manøvreret med. Ingeniør Fleuron trillede derimod glad afsted i sin lille fine ultramoderne Vogn; han og jeg var om Formiddagen til Frokost hos Baron Bent Schaffalitzky, som havde telefoneret efter os. Da vi var nået lidt udenfor Sallinge mødte vi Sognefogden – han vendte strax Kanen – stoppede mig ind i en herlig Kørepels – Hr Fleuron ved Siden af – selv stod han bagpå, og så susede vi afsted – over Markerne op til Korsvejen – så var der fin Vej lige til Gjelskov; der er bygget en ganske dejlig Herregård – store dejlige og hyggelige Rum med en god Brændekakkelovn i hver Stue – åbne Døre – en suite – og smilende søde Mennesker. Baronen hentede en støvet Perikumsnaps – brygget af Pallam i 1894 – den smagte! De mente, at når en Warberg var gæst, så måtte Tidspunktet være inde til den Snaps! Og så vankede der en god Cigar - . Baronessen og jeg fandt straks sammen i en lang privat filosofisk Snak i en Sofa. Hun er Oxford, siger Gud ustandselig, som var det en Person hun var dus med. Men det lykkedes alligevel at finde en hel Del Ting, vi kunde være enige om, og hun bad mig endelig komme igen. Hun skulde til Højrup i sin Bil, vi kørte med hende op til Korsvejen; Snekasterne var bleven færdig med Vejen, så vi gik det sidste Stykke til Kroen gennem 4-5 Alen høje Snemure.
For lidt siden kom Sognefogden, og vi aftalte at køre ned til Karen (Pilegaard) Frandsen i Højrup ved 1Tiden – så vil han hente mig igen i Aften; vi fik os en hyggelig Passiar om gamle Dage og alle Mennesker fra den Tid. Overalt og fra alle møder man en Bølge af Sympathi så snart det spørges, at man er en Warberg. Far må have været en højt elsket Mand, når denne Følelse kan leve gennem Generationer.
Jeg er simpelthen lykkelig over at være her.
I Dag kan jeg altså ikke vente Brev - men mon der dog ikke kommer et lille et fra jer begge to i Morgen, Lørdag? Søndag skal jeg til Erikshåb. Nu skal jeg ud at se en Flyver starte. Hans Maskine har ligget her fra i går.
Tusinde kærlige Hilsner til Jer begge!
Din egen Dis.