Menu

Fynboerne

1924-11-13

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen arbejder på Christiansborg. Har tegnet billedet op med kul. Har været hos farvehandler og bestille farver. Gik tilbage sammen med Thomas og blendrammerne. Så på a Porta. Har sendt penge til Esben Hansen. Skal lave forside til Frem.

Transskription

Kjøbenhavn 13 Nov. 1924

Kæreste Alhed!
Ja nu fik Du jo pillet det meste af Stoffet fra mig ved den Telefonsamtale. Det var ellers min Hensigt at skrive til Dig hver Dag. Du er der ude. Jeg fik altsaa tegnet Billedet op med Kul i Dag og gik derpaa hen til Larsen for at bestille Farver, der blev jeg hugget af Thomas Hansen som skulde komme op paa Slottet med 2 Blindrammer til mig til Farveprøver og maatte gaa derop igen med ham. Derefter gik vi hen til a Porta Købmagergade, og drak et Glas Øl. Den kunstglade Tjener var kommen igen og spurgte øjeblikkelig om Fru Mackie ikke kunde spise en Tegning af igen, hvilket jeg lovede at forhøre hende om. Saa gik jeg paa Posthuset og sendte Fru Bohrs 800 Kr [tilføjet over linjen] til Esben H. Derfra til Gyldendal og saa hjem og til Carlsberg. I Morgen skal jeg altsaa lave en lille Aqvarel med trækkende Knortegæs til en Forside af ”Frem”, som skal afleveres paa mandag og saa gaar jeg op og begynder at male. Kl. 8 Lørdag Mrg. kommer Nielsen her og henter mig i Bilen og Søndag Eftermiddag kommer vi hjem og spiser til Middag paa Carlsberg. Mandag gaar jeg videre paa Christiansborg. Jeg har nok at gøre. Mange kærlige Hilsner Din JL

Fakta

PDF
Brev

dansk

Dato i brev

Alhed Larsen opholder sig på Hareskov Sanatorium efter nogle smertefulde hjerteanfald.(Birgit Bjerre: Marie-uundværlig husholderske i to kunstnerhjem, Østfyns Museer 2012 s. 90)
Det er uvist hvilken Nielsen, der henter Johannes Larsen.
A Porta er D'Angleterres restaurant.
Det er uvist hvad "Frem" er. Der er fundet to muligheder, som ikke passer på årstal. 1. Frem:dansk socialistisk tidsskrift udgivet 1932-35 og 2. Frem:dansk almenoplysende tidsskrift, der udkom 1897-1918. (Den Store Danske)

København

Står i brev

Hareskov?
  • Kongens Nytorv

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv