Fynboerne
1913-04-02
Afsender
Laura Warberg
Modtager
Astrid Warberg-Goldschmidt
Dokumentindhold
Laura Warberg er skuffet over, at hun ikke fik Astrid at se. Laura har netop haft fire søstre på besøg til frokost. Hun vil spørge Christian og Eline, om hun må være hos dem hele maj måned mod betaling. Det vil være billigere end et sanatorieophold, og Laura er heller ikke meget syg.
Transskription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Astrid Goldschmidt
St. Pauli Kyrkogatan 19
Malmø
Skåne
[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Brød 190
Charku. 75
Grønsager 225
Blomster 110
Konserves 195
Kager 25
Spv 20
Mand.
Charkuteri - 75
Kaffe & Te 170
Tlf. 75
[Poststempel]
[I brevet:]
Onsdag.
Kære Astrid!
Hvilken Skuffelse at jeg ikke fik Dig at see! Men hvor heldigt at Du traf dem paa den Frie og kunde være sammen med dem hele Tiden. Jeg har maaske været lidt uklar i mit Brev i Søndags, men det har ikke faldet mig ind, Du kunde rejse samme Dag, Du fik mit Brev. Naa men vi ses jo nok en anden Gang. Tænk om Du kunde have været her i Dag, jeg havde alle 4 Søstre til Frokost, det var meget vellykket og morsomt. Alhed kommer ikke til Vanløse heller denne Gang, vilde have været der i Gaar, men da var Thora ude. Men nu var de ca. 3 Timer sammen her. – Jeg har faaet den Idé at være i Maj Maaned hos Chr. og Eline og de synes alle godt derom – haaber de nok vil have mig for en god Betaling; altid billigere end et Sanatorium som der ikke er rigtig Mening i; dertil er jeg ikke daarlig nok. – Tutte gaar og venter paa en Tur i Frederiksberg Have, saa nu maa jeg slutte. Vi havde en yndig Dag i Birkerød i det henrivende Vejr, jeg gik min gode lange Tur. Nu kun kærlige Hilsener til Eder alle tre lille Putte!
Bedstemor.
Fakta
PDFDa
På brevet er kun skrevet "Onsdag".
Det meget utydelige poststempel tyder i retning af datoen 2. april.
Laura Warberg skriver i dette brev, at hun vil tilbringe maj måned hos Christian og Eline. Alhed Larsen skrev 14. maj 1913 til moderen og kommenterede opholdet hos ægteparret, så året må være 1913.
Det er svært at gennemskue, hvem "alle de 4 Søstre" var. Laura Warberg havde kun to søstre, Johanne Caspersen og Wilhelmine Berg, og hun havde selv syv døtre.
Det omtalte, månedlange ophold hos Eline og Christian Brandstrup blev realiseret.
Adressen er skrevet på kuvertens forside
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2618
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Astrid Warberg-Goldschmidt