Fynboerne
1888-02-10
Afsender
Vilhelmine Larsen
Modtager
Johannes Larsen
Dokumentindhold
Vilhelmine Larsen beder Johannes om at gå i kirke på hans dåbsdag. Han er altid i hendes tanker, og hun beder for, at han skal nå sine mål.
Transskription
Kjerteminde den 10 88
2
Kjære Johannes!
Indlagt følger der et Slips og i næste Uge skal du faa et Par Benklæder til og der skal nok komme Knapper i de første blev ogsaa kun sendt som Prøvebenklæder – godt var det at du fik dem, da det blev saa koldt, idag var her meget tæt Snefald men pludselig Tø, saa der bliver vel nogen Kanefart, for du kan tro, at Kanefarten har gaaet lystig i den sidste Tid - -
Jeg haaber at Pølsemaden har smagt dig og kommen vel derover
Mine Ønsker gik jo i den Retning at sende dig Penge i dag; men naaes det ikke, sender jeg alligevel Brevet afsted da jeg saa gjerne vilde tale med Dig inden Søndag for at minde dig om min kjære Søn at det er din Daabsdag paa Søndag gaa Kirke Johannes enten med den ene eller med den anden hvem du helst vil gaa til, kunde vi dog have gaaet sammen, det var nu et inderligt Ønske jeg har lovet at komme til Kjøbenhavn i Fastelavnstiden; men maattet opgive ligesom saameget andet dog være hos dig i Tankerne og bede for dig det kan ikke forstyrres; vi har havt 2 ganske udmærkede Prædikener i den sidste Tid som jeg dog saa inderlig ønskede, at du havde hørt ”om de betroede Pund især” at vi maatte forvalte dem til Herrens Ære og Tilfredshed; naar han engang krævede os til Regnskab baade for aandelige og timelige, forrige Søndag havde jeg den store Glæde at Fader var med i Kirke
Oh Johannes, du kan nok forstaa mig, da talte han om det naturlige Billede vor Herre havde givet os ”at Sæden i Jorden, var først til Græs, saa Straa, saa Korn og sidst Høsten” og det anvendte han paa Menneskets aandelige Udvikling, at Daabsordet er Sædekornet som saa saar sin Barndom og Ungdom Manddom og Alderdom og Høsten ind til Evigheden
hvor var det klart og inderligt vi vare alle saa glade og du er jo altid med i mine Bønner, som jeg beder for din aandelige Udvikling; tænker jeg jo ogsaa paa din Gjerning for dette Liv og glæder mig usigelig naar jeg kan høre du er glad og faar Ros af Zartmann det skal du rigtig have Tak for, at du skrev hjem gid du fremdeles maa faa Velsignelse af dit Arbejde
fortæl mig hvordan Søndagen imorgen gaar for dig, og saa spørger du hvad Interesse kan du dog have af at vide hvad Modeller vi har, Johannes naar du nu hører hvordan jeg lever med dig i Tankerne saa spørger du vel ikke mere; men fortæller mig en heel Deel
Det var meget jeg blev glad ved at høre at du skrev om den Musik I kan glæde Eder ved paa Skolen er det daglig I faar det eller om Aftenen fortæl dog Johannes
Jeg var jo syg da Lystshøft var her, saa jeg hørte ikke hvor smukt han spillede; men han kommer her vel engang igjen til Sommeren
Vores smukke Andrik er død den var længe saa tilbageholden med at gaa i Vandet og vi opdagede da, at den var omtrent blind saa fodrede Vilhelm og Adolph den i flere Dage og vi syntes den var bedre, men saa iforgaars var den død nu maa vi saa se at faa en anden kjøbt. Fuglene har det godt, Gaasen med
Gjæstgiver Tornøe har været oppe at se Stillidsen og vilde saa gjerne have en det er jo Hanner allesammen sagde han med en Sikkerhed, Adolph lo, da han gav mig den Beretning, skulde vi ikke prakke ham en af Hunnerne paa for en ”Han” hvad, det var Grin Moer; han er dog den morsomste lille Mand vi har altid glad
Kjærlig Hilsen til Johannes fra dem Allesammen dog flest fra din trofaste Moder
Hils alle Vennerne baade i Hjemmet og paa Skolen
Fakta
PDFdansk
Dato i brev
Vilhelm Larsen
Jeppe Andreas Larsen, storkøbmand
Nicolaus Lützhøft
Wenzel Heinrich Tornøe
Kristian Zahrtmann
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien